Kærlighed er en kraftfuld følelse. Den forbinder sjæle og liv. Kærligheden får os til at krydse floder, oceaner og gå til jordens ende – for den specielle person vi elsker.
Par, som har været gift i årtier, kender til denne følelse.
92-årige Bob og 90-årige Ruth Kretschmer fejrede for nyligt 71 års ægteskab. De mødtes på en skøjtebane lige før anden verdenskrig. Bob var kendt som en person, der spredte glæde, med meget energi og entusiasme. Ruth var mere alvorlig og arbejdsom.
Under anden verdenskrig blev Bob indkaldt til hæren og han tjente sit land med stor stolthed. Efter krigen kom han uskadt hjem og giftede sig med Ruth.
I 1955 havde parret bosat sig i det hus, som Bob byggede til dem i Illinois. På gården fandtes også en ko, en hest, en hane, en hund, kaniner og en ged ved navn Billy.
Ruth og Bob fik tre børn – døtrene Bobbi og Ruthann og sønnen David. I løbet af årene voksede deres familie, og snart havde Bob og Ruth 12 børnebørn og 10 oldebørn. Deres børn beskrev deres forældres forhold som en kærlighedshistorie fyldt med “hengivenhed, forelskelse og mod.”
Desværre blev både Bob og Ruth ramt af helbredsproblemer, da de blev ældre. Ruth udviklede Alzheimers, mens Bob blev diagnosticeret med lungekræft, som spredte sig til hans lever.
Bob vidste, at han ville tabe kampen mod den frygtelige kræft, men han følte også, at han måtte kæmpe videre for sin kones skyld.
”Jeg er ved at dø, men jeg må kæmpe for Ruths skyld, jeg nægter at lade hende indlægge på noget hjem,” betroede han sig til en ven.
Parret boede stadig i det samme hus, hvor de havde boet i over 60 år. De havde sygehussenge stillet op blot få meter fra hinanden. Deres tre børn gjorde meget for at tage hånd om sine elskede forældre, som også blev hjulpet af plejere.
Lige før klokken 10:00 om fredagen stoppede Ruth med at trække vejret. Da hun gik bort, sagde familien, at det var som om, at Bob vidste det.
En af plejerne holdt Bobs hånd, og hun græd. Han spurgte hende, hvad der var galt.
“Ruth er borte”, sagde hun til ham. Og så blev hans hand helt kold. Omkring 20 minutter efter Ruths død kom en sygeplejerske til huset for officielt at erklære hende for død.
Datteren Ruthann mindes det hjerteskærende øjeblik: ”Sygeplejersken sagde: ‘Hun er borte’. Lige bagefter rejste hun sig op, vendte hun sig om og sagde: ‘Åh gud, han er også borte”.
Det var som om, at Bob slap alt, efter at have gjort sin pligt og fulgt Ruth hele vejen til det sidste øjeblik i livet.
Ruth blev erklæret død klokken 10,25, Bob klokken 10,26. Mens familien sørger over deres forældre, ved de også, at det var sådan her, det skulle være. Parret var så forelsket i så mange år, at de ikke kunne klare tanken om at blive adskilt. De holdt fast på hinanden – selv helt ind i døden.
Hvil i fred, kære Bob og Ruth. Må jeres kærlighed og arv forsætte med at blomstre videre gennem jeres børn, børnebørn, oldebørn og kommende generationer!
Blev du også rørt af Bob og Ruths kærlighedshistorie? Del den gerne på Facebook.
