Dagligt omgives vi jo af en mediestrøm med dystre nyheder omkring krig, vold, hungersnød og problemer.
Derfor er det altid opløftende, når nyheder handler om personer, der gør noget for andre – uden at forvente noget til gengæld.
Selvom det kan virke som et særsyn, findes der faktisk fantastiske medmennesker derude i verden – noget som faderen Kevon Smith Sr. fandt ud af…
Kevon Smith sad på en restaurant i den amerikanske by Willoughby i Ohio, hvor han sad og spiste en dejlig morgenmad sammen med sin tre måneder gamle søn.
Pludselig kunne han ud af vinduet se et ældre ægtepar stå og stirre på dem.
Kevon forstod ingenting og begyndte at undre sig over, hvad der foregik.
Da han og sønnen senere forlod restauranten blev det et endnu større mysterie. Der, fastklistret på bilens vinduesrude, var der en lille håndskrevet seddel.
Kevon åbnede sedlen og læste. Der stod: “I dag giver jeg og min hustru jeres måltid. Nyd din lille søns selskab så længe, som gud har givet dig mulighed for det. Fortsæt med at gøre præcis det, du gør. Familien Mason.”
Bagved sedlen lå der et bundt pengesedler, som var betaling for restaurantbesøget.
Det ældre ægtepar syntes, at flere fædre burde være som Kevon – og han blev meget rørt over den fine gestus. Ikke mindst fordi han selv voksede op uden sin far og derfor vægter tiden med sin egen søn som noget af det vigtigste, han har.
– Jeg kender mange mænd, som ikke tager sig af deres børn. Jeg vil vise, at alle i det her område ikke er kriminelle, at nogen af os rent faktisk er gode fædre, siger Kevon Smith Sr. til Cleveland19 News.
Kevon fortæller også, at han nu vil føre de gode gerninger videre ved selv at gøre noget godt for en ny fremmed. Når sønnen bliver ældre, vil Kevon fortælle ham historien om det venlige ægtepar – som et eksempel på hvor meget en venlig gestus betyder.
Ville det ikke være fint, hvis vi alle sammen – bare engang imellem – gjorde noget godt for en fremmed person? Det synes jeg i hvert fald – og derfor vil jeg gerne sprede denne historie, så flere forhåbentlig kan lade sig inspirere. Hvis du er enig, så synes jeg, du skal dele artiklen med dine venner!