Ingen kender ens børn bedre end en selv.
Derfor er det ikke så underligt, at man begynder at ane uråd, når der dukker meldinger op, som føles helt fremmede for en mor og en far.
Dette må være en hændelse, der udspillede sig for nogle år siden, men den er stadig meget vigtig at tage op. Det er nemlig et bevis på, at man som forælder altid bør stole på sin mavefornemmelse og stole på sine børn.
Stuart Chaifetz’ dengang 10-årige søn Akian, som er autist, gik i en specialskole, hvor han kunne få den hjælp, han behøvede.
Efter godt et år i skolen bemærkede faren, at sønnen, som tidligere havde været rolig og glad, havde ændret sig.
Han var ikke den samme dreng længere, og faren begyndte at mistænke, at der var noget galt.
Der begyndte også at komme sedler fra skolen, hvor det hævdedes, at Akian ikke opførte sig ordentligt, og at han var aggressiv, en side, Stuart aldrig tidligere havde set.
Han ville straks finde ud af, hvad der foregik og kontaktede en adfærdsterapeut.
Han ville se, om han kunne finde ud af, hvad der lå bag sønnens pludselige forandring.
Men han fik desværre ikke svar på sine spørgsmål, og sønnen fik det bare værre og værre.
Til sidst vidste faren, at han måtte tage sagen i egen hånd for at finde ud af, hvad der egentlig skete i skolen, skriver Huffington Post.
Han mistænkte, at det måske kunne være nogen i klasselokalet, som fik hans søn til at opføre sig på denne for ham engang ukendte måde.
Han lagde derfor en båndoptager i sønnens lomme, før han sendte ham i skole i håb om, at den ville give ham de svar, han søgte.
Han havde aldrig forestillet sig, hvad han skulle få at høre, da sønnen kom hjem.
Akian blev konstant irettesat af læreren og lærerens assistent. Han blev skreget ad, og han blev endda kaldt for bastard.
Efter at havde hørt hele den seks timer lange optagelser var der ikke længere nogen tvivl.
Stuarts mistanke var desværre blevet bekræftet, men det var meget værre, end han overhovedet havde forestillet sig.
Det sværeste var at høre, at Akian gang på gang spurgte efter sin far, men han blev ved med at få et ‘nej’. Det fik Akian til at bryde helt sammen.
Desuden kunne man høre læreren og assistenten diskutere, hvordan de skulle drikke sig fulde og tale om sex foran eleverne.
Stuart vidste, at indspilningen ikke ville holde i retten, men han sendte alligevel båndet til skoleledelsen.
Heldigvis fik både læreren og assistenten sparket. Men ingen andre repressalier blev vedtaget.
Her kan du se et nyhedsindslag om den frygtelige hændelse:
Det er frygteligt, at sådan noget kan ske, særligt på en skole, som skal være særligt tilpasset børn med særlige behov.
Del artiklen med dine venner på Facebook, hvis du også synes, at man altid skal stole på sin mavefornemmelse, specielt når det handler om ens børn!
