Fotografen GMB Akash fra Bangladesh berører hver dag mennesker med sine fotoreportager. Han har fået mere end 100 internationale udmærkelser, og hans billeder er blevet publiceret i verdenskendte magasiner som National Geographic, Vogue, Time og Der Spigel.
Denne fortælling handler om en far. En far, der aldrig selv fik chancen for at gå i skole. Hver dag kæmpede han for at tjene penge nok til at give sine døtre en chance for at få en uddannelse.
Her er hans hjerteskærende historie:
Jeg fortalte aldrig mine børn, hvad jeg arbejdede med. Jeg ville ikke have, at de skulle skamme sig over mig. Da min yngste datter spurgte mig, hvad jeg arbejdede med, plejede jeg at sige, at jeg var en arbejdsmand. Hver dag på vej hjem vaskede jeg mig på offentlige toiletter, så de ikke skulle se, hvad jeg lavede om dagen.
Jeg ville have, at mine døtre skulle kunne gå i skole. Jeg ville uddanne dem. Jeg ville have, at de skulle kunne stå foran en forsamling med værdighed. Jeg ville ikke have, at nogen skulle se ned på dem, sådan som alle gjorde med mig. Jeg følte mig altid ydmyget. Jeg investerede enhver krone, jeg fik, i mine døtres uddannelse. Jeg købte ikke engang en trøje til mig selv. I stedet købte jeg bøger til mine døtre.
Jeg ville bare have, at de skulle respektere mig.
Jeg var rengøringsmand.
Der var bare en dag tilbage, inden min datters skolepenge skulle betales, men jeg havde ikke sparet tilstrækkeligt sammen. Jeg kunne ikke arbejde den dag. Jeg sad ved siden af alt skraldet og forsøgte at skjule mine tårer.
Alle mine kolleger kiggede på mig, men ingen sagde et eneste ord. Jeg havde fejlet, og jeg var fortvivlet.
Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle møde mine døtres blikke, når jeg fortalte dem, at jeg havde svigtet dem.
Jeg er født fattig. Jeg tror ikke, at noget godt kan ske for et fattigt menneske.
Efter jobbet kom de andre rengøringsfolk hen til mig. De slog sig ned ved siden af mig og spurgte, om jeg så dem som mine brødre. Før jeg kunne svare, gav de mig deres dagsløn. Da jeg nægtede at tage imod pengene, sagde de bare:
“Vi kommer til at sulte for dig i dag, men vores døtre skal gå i skole”.
Jeg kunne ikke svare dem. Den dag vaskede jeg mig ikke på vej hjem. Jeg gik hjem som den rengøringsmand, jeg faktisk var.
Min datter kommer snart til at tage sin eksamen fra universitet. Hun har et deltidsjob. Mine døtre lader mig ikke længere arbejde. Tre af dem underviser. Den ældste tager ofte med mig hen til min gamle arbejdsplads og har altid med med til alle mine kolleger. De grinede og undrede sig over, hvorfor hun gav dem mad så ofte. Så svarede hun:
“I har alle sultet for mig den dag, for at jeg skulle kunne blive den, jeg er i dag. Bed for mig og for, at jeg skal kunne give jer alle mad, hver dag”.
I dag føler jeg mig ikke længere som en fattig mand. Hvis man har så fantastiske døtre, hvordan kan man så være fattig?
Her kan du se originalindlægget, som blev lagt op på GMB Akash’ Facebook-side:
Dt kan være let at glemme alle de ofre, forældre gør for sine børn.
Del gerne denne historie med dine venner på Facebook, hvis du også synes, at denne far er et ægte forebillede!
