Den 19 november 1997 blev verdens første syvlinger født, og de blev en sensation på flere kontinenter. Nathan, Brandon, Natalie, Alexis, Kelsey, Joel og Kenny, Jr, udgør tilsammen McCaughey-syvlingerne. Snart fylder de syv søskende 23 år, og mange er nysgerrige efter at vide, hvordan de lever i dag.
Året var 1997 i amerikanske Iowa, og de små søskende trak store overskrifter, da de var de første syvlinger, som overlevede en for tidlig fødsel.
Nyheden nåede hurtigt verden rundt, hvilket betød, at familien blev inviteret til at være med i The Today Show bare nogle dage efter fødslen.
Bobbi og Kenny McCaughey gik fra 1 barn til otte på én nat, en omstilling, som ingen andre kunne forestille sig.
Gik fra 1 til 8 børn
I 1998 besøgte hele familien Oprah Winfrey, som har USA’s største og mest folkekære talkshow.
“Er det ikke overvældende, at der er så mange? Selv jeg er overvældet bare af at være her med dem nu”, sagde en fascineret Oprah dengang.
De tre piger: Natalie, Alexis, Kelsey, og drengene Nathan, Brandon, Joel og Kenny Jr, var alle sunde og raske, og forældrene kunne ikke være mere stolte over deres syvlinger.
Mere end to årtier er gået siden den historiske dag på fødestuen, og syvlingerne er i dag voksne.
“Siden de var meget unge, har de haft forskellige interesser,” sagde mor Bobbi til Today, da de medvirkede for to år siden i forbindelse med, at de fyldte 21 år.
Det laver syvlingerne i dag
“De har stadig et stærkt bånd til hinanden, men de nyder også at lave ting med deres venner og udforske forskellige aktiviteter og forskellige klasser”.
Brandon arbejder i dag for det amerikanske forsvar. Joel og Nathan arbejder med datalogi, og Kenny Jr bor hjemme hos forældrene i Iowa, mens han studerer.
Hvad angår pigerne, så arbejder Natalie med træning og sundhed, Kelsey arbejder med PR, og Alexis er folkeskolelærer. Med andre ord, så er der stor forskel på de syv søskendes karrierevalg.