Den 7. april 2018 kørte Jim, 31, og Karisa Clemens, 29, hjem fra en familieudflugt med deres fem børn. På turen mistede en modkørende fører kontrollen over sin bil og forulykkede lige ind i familien Clemens’ bil.
Jim og Karisa døde lige efter ulykken, og parrets nyfødte baby Julieanna, 2 måneder, døde også på stedet.
De fire andre børn, Angela, 8, Zachary, 5, Wyatt, 4, og Nicholas, 2 blev kørt med ambulance til skadestuen med alvorlige skader.
I begyndelsen var prognosen usikker. Ingen vidste om børnene ville klare sig.
Men snart åbnede flere af dem øjnene, noget børnenes moster, Teresa Burell, fangede på billede, hvilket Little Things tidligere har fortalt om.
Zachary og Angelas genforening var kraftfuld. De holdt hinanden hårdt i hænderne og snart begyndte de at komme sig sammen, noget deres moster fortalte om på Facebook.
“Jeg er forbløffet over det mirakel som sker, når vi sender vores bønner til vores himmelske far”, skriver moster Teresa på Facebook.
“I går bad vi alle en særlig bøn for Zachary. Vi har set så mange mirakler med ham. I går kunne han forlade sin seng og komme i kørestol for første gang. Og han og Angie kunne endelig mødes”, skriver hun og fortsætter:
“Angie har fået mange hjerneskader, men i går kunne hun læse og synge med os. Vores hjerter er fulde af de mirakler, som vi oplever. I morges kom Wyatt ud af sin kørestol og gik mod fysioterapien. Terapeuten blev nødt til at stoppe ham i at forsøge at løbe. Tak for jeres støtte og jeres bønner. Vi mærker dem. Mirakler sker!”.
Børnene kæmper
Teresa opdaterede snart sit indlæg og fortalte, at alle fire børn var blevet genforenet.
“Alle tre børn (Nicolas blev hurtigt udskrevet, red) som får medicinsk pleje på Cook Children’s er nu på samme rehabiliteringscenter og blev genforenet for nogle dage siden. Det går så godt med Wyatt. Han blev lam i den venstre side, men med en personlig træner har han genvundet styrken og bevægelsen. Han er en stor trøst for sine ældre søskende”, skriver hun.
“Zach kæmper. Han har haft problemer med at spise, og de har givet ham en sonde for at sikre, at han får tilstrækkeligt med næring. Han kæmper mod infektioner og har deraf haft høj feber de sidste par dage. Han bærer på megen smerte, både fysisk og psykisk”.
“Angela fortsætter med at få det bedre. Hun taler mere og mere hver dag og kan læse flydende korte stunder ad gangen. Hun tog sin første tur i kørestolen udenfor i går for at kontrollere vejret, og blev så glad over solskinnet. De arbejder stadig med at håndtere hendes smerte, da hendes ben smerter fra alvorlige skader”, skriver Teresa og tilføjer:
“Som man forstår kæmper alle tre børn, især Zach og Angela, med sorg og at skulle acceptere tabet af deres forældre og lillesøster”.
Hun skriver også, at børnene kommer til at skulle have omfattende medicinsk og terapeutisk pleje fremover. Familien Clemens har efter ulykken henvendt tilbage til deres samfund i San Angela, Texas, og offentligheden for at samle penge ind til hospitalsudgifterne.
Jeg kan ikke forestille mig, hvordan det må føles at miste begge sine forældre og en lillesøster. Alt jeg ved er, at de fire børn fortjener en lys fremtid.
Hvil i fred, Karisa, Jim og Julieanna.
Del gerne artiklen videre og ønsk børnene held og lykke i fremtiden.