Forældre sørger over deres 12-årige søn: Tog sit liv efter at være blevet mobbet i skolen

Barndommen burde være en tid med glæde, leg, tryghed og nye erfaringer.

Men for 12-årige Andrew Leach var det helt modsat. Hans opvækst var et helvede.

Drengen valgte at gøre en ende på mareridtet på den mest tragiske måde, der findes. Han tog sit eget liv.

Andrews storebror fandt ham i garagen den 6. marts.

Tragisk nok eskalerede mobningen mod Andy, da han fortalte sine klassekammerater, at han måske var biseksuel.

At Andy var åben omkring den, han var, gjorde bare mobningen værre, siger faren Matt til tv-stationen WREG. Hans mor siger, at han blev kaldt “fed, grim og værdiløs” af andre børn på Southaven Middle School.

Facebook/CherylHudson

Det kom så vidt, at Andy fik dødstrusler af andre elever på skolens toilet.

“De fortalte ham: ‘Vi vil flå dig. Du kommer ikke ud herfra’. Sådan noget sagde de til ham”, siger faren.

Familien fortalte flere gange skolen, hvad der foregik, men ingen af lærerne kunne stoppe mobningen. Til sidst fik Andy, som gik i 6. klasse, nok.

Tirsdag den 6. marts blev den 12-årige dreng fundet død hjemme i garagen. Andy havde hængt sig. Hans 16-årige bror, som også bliver mobbet, fandt ham.

Facebook/CherylHudson

Andys mor Cheryl siger, at sønnen efterlod et afskedsbrev til sin familie, hvor han afslørede sine planer om at afslutte sit liv.

Andys mor har siden hans død delt flere hjerteskærende historier om sin søn på Facebook. Hun skriver blandt andet, at Andy elskede at lave mad.

“En anden historie jeg kom til at tænke på. Andy elskede at lære at lave mad. Han var ikke altid god til det, men han elskede det. Jeg kom en dag hjem fra arbejde (det skete flere gang), og på natbordet stod en tallerken med noget, han havde lavet. En gang var det kartofler i skiver, som bare lå der, næsten rå. Men han tænkte altid på ting, han kunne gøre for mig, hjælpe mig med, han elskede at gøre små specielle ting for mig”, siger moren.

Twitter/NinaHarrelson

I et andet opslag delte moren denne historie:

“Jeg kommer også til at huske hver gang, jeg skulle give ham et bad. Jeg løftede ham op af badekaret, og han stod på toilettet, så jeg kunne tørre ham. En aften sagde han: “Mor, jeg vil ikke spise længere”. Jeg sagde: “Hvad?? Hvorfor det, skat?”. Og så sagde han: “Hvis jeg spiser, bliver jeg større. Og så kan du ikke længere holde mig”. Gud, jeg savner min skat så meget!”

Facebook/CherylHudson

Et korstog mod mobning

Andys forældre – Matt og Cheryl – har talt ud i medierne efter sønnens død. De vil bruge tragedien til at vise andre farerne ved mobning.

“Jeg er på et korstog, og jeg har ikke tænkt mig at stoppe”, siger Andys mor Cheryl Hudson til LocalMemphis.com.

Moren håber, at Andys død ikke vil være forgæves, og at flere vil kæmpe mod mobning.

“Vær sød at dele det her videre. Vi behøver flere mennesker, som kæmper for det her. Hvis dit barn bliver mobbet, skal du være der. Hvis du ved, at et andet barn bliver mobbet, skal du være der. Hvis du har børn, som vokser op og begynder i skolen, skal du være der. Lad os være Andys stemme og lad os gøre en forskel!!”, skriver Cheryl.

Facebook/CherylHudson

Desværre er Andys historie langt fra enestående.

Hvor mange børn, der vælger at tage deres eget liv som følge af mobning i Danmark, findes der ikke umiddelbart tal på, men i Sverige vurderer man, at cirka 45 børn hvert år tager deres eget liv som en direkte konsekvens af, at de bliver mobbet.

Børn, som bliver udsat for mobning, har desuden dobbelt så stor risiko for at få selvmordstanker som andre.

I en udtalelse siger skolen, at “alle mobningsrapporter behandles med høj prioritet. Elever og forældre opfordres til at kontakte skolens ansatte, når der opdages mobningsproblemer, og de kan bruge et link på vores hjemmeside, hvis de foretrækker det, så de kan rapportere om mobning anonymt. Vores tanker og hjerter er hos den unge elevs venner og familie.”

Mobning er noget af det værste, jeg ved, og mit hjerte gør så ondt, når jeg læser om de frygtelige konsekvenser, det kan få.

Lad Andys historie være en påmindelse om, at vi alle er nødt til at gøre, hvad vi kan for at stoppe mobning.

Det kan ske på arbejdet, i skolen eller ude i offentligheden. 

Uanset hvor mobningen sker, så gør noget. Ingen skal ende deres liv i en garage på grund af mobning. 

Del gerne budskabet videre.