Et søskendepar blev forældreløse og adskilt i en tidlig alder.
Så så de ikke hinanden i 80 år.
Nu er Bill og Beryl endelig blevet genforenet.
– Giv aldrig op, siger Bill til ABC.
I denne historie skal vi langt tilbage i tiden.
Under Anden Verdenskrig, nærmere bestemt i år 1942, omkom flere besætningsmedlemmer på SS Iron Crown. Det australiske skib blev angrebet af et japansk omkring 100 kilometer ud for Australiens sydkyst.
Blandt andet var Frank Stewart ombord på skibet. Han havde to små børn, som ventede derhjemme.
Tragisk nok havde de allerede mistet deres mor.
Søskende blev forældreløse
Og nu kom far aldrig hjem. De blev forældreløse, endte på et børnehjem, inden søsteren Beryl blev adopteret.
Hun så ikke sin bror, Bill, i otte årtier, oplyser Daily mail.
Krigen gjorde dem begge forældreløse og kappede også båndet mellem de to søskende. Men tiden læger som bekendt alle sår.
I årevis havde de ledt efter hinanden. Men det var først i 2020, at Bill fik øje på en annonce i avisen The Advertiser, at de kunne blive genforenet.
Tårefyldt genforening efter otte årtier
Da var der gået 80 år.
Følelserne sad virkelig uden på tøjet, da de blev genforenet, og hele det tårefyldte øjeblik blev fanget af public service-selskabet ABC News i Australien, som var med, da søskendeparret endelig kunne kramme hinanden igen.
De taler nu i telefon hver morgen. Samtidig har Bill et tydeligt budskab til alle, som leder efter en savnet slægtning.
– Giv aldrig op, og følg alle mulige spor, som du kan, siger Bill til ABC.
Se det fantastiske tv-indslag her:
Så utroligt vidunderligt, at I blev genforenet efter alle disse år!