Straks efter Kirill blev født, blev han efterladt af sine biologiske forældre. Drengen blev født uden hånd – og det skræmte forældrene. De var overbeviste om, han var en fejltagelse, og valgte derfor at forlade ham. Den frygtelige nyhed betød, at Kirill tilbragte sine første fire år af sit liv på et børnehjem, mens han ventede på en familie, der ønskede at adoptere ham.
Da skæbnen bragte Doug og Lesley Facey, et par fra Canada, til børnehjemmet i Kasakhstan, gik den lille drengs drøm i opfyldelse. Kirill fik en ny familie til sidst, samt en ny farfar, som han havde meget til fælles med – han manglede nemlig også en hånd.
Doug og Lesley Facey bor i Newfoundland, og i 2012 besluttede de sig for, at de ønskede at adoptere et barn. Efter flere måneders juridiske hundringer og tilbageslag, bragte skæbnen parret sammen med en 4-årig dreng ved navn Kirill, og Doug tænkte straks på sin egen far. Hvilket skyldtes, at Kirill manglede en højre hånd – netop som Dougs egen far.
“Hvordan kunne vi sige nej til denne lille dreng, når jeg selv er vokset op med nogen, som har trukket samme lod i livet? Min far var stærk, og har hele livet klaret det godt, på trods af sit handicap”, fortæller Doug til Buzzfeed.
Kirill havde flere gange tidligere været tæt på at blive adopteret, men hvor par og familier havde fortrudt i sidste øjeblik. Kirills nye familie er overbeviste om, at det var på grund af drengens mangler sin højre hånd. En dommer i Kazakhstan spurgte sågar parret, om de var sikre på, om de virkelige ønskede at adoptere en dreng, der manglede en hånd.
“Jeg blev vred, da han bare blev ved med at spørge mig om det samme”, fortæller Doug.
Doug fortalte dommeren: “Med al respekt, så er der intet galt med denne lille dreng. Han mangler en hånd, intet andet.”
Netop som Kirills farfar. Da Kirill mødte sin nye familie, inklusiv farfar, i lufthavnen, vidste han med det samme, at han ville passe perfekt ind i sin nye familie.
Kirill bor nu sammen med sin nye familie i Newfoundland, Canada. Han har et nært forhold til sin nye farfar, og hver gang de mødes, slår de deres “stumper” mod hinanden og griner. Han lærer engelsk i en flyvende fart. Og frem for alt har han lært, at intet er muligt. Meget takket være sin farfar.
“Min far har bevist, at han kunne gøre alt, han ville. Han er en succesrig forretningsmand, han har deltaget i De Paralympiske Lege og bliver dagligt ved med at bevise, at intet skal stå i vejen for hans planer”, fortæller Doug.
