Leslie David elsker eventyr og overraskelser. Dette kombineret med hendes lidenskab for fotografering, får Leslie til at søge efter gamle forladte bygninger i hjembyen Ontario, Canada. En helt almindelig dag i sin søgen efter et gammelt hus, fandt hun et faldefærdigt hus med et ødelagt tag og en indgang, der næsten var vokset til af ukrudt. Hun valgte af ren og skær nysgerrighed at gå ind i huset, og her fandt hun noget, der skulle ændre hendes liv for altid.
Dette er Leslie David. Hun deler på sin instagram billeder af alle efterladte huse, hun besøger, samt alle hendes eventyr. Nu har hendes seneste opdagelse engageret og berørt tusindvis af mennesker verden over.
Hun fandt ved en tilfældighed et faldefærdigt hus, som hun troede så efterladt og spændende ud. Hun valgte derfor at kigge nærmere på huset, og gik ind, som hun plejede at gøre. Men inde i huset fandt hun noget, der chokerede hende.
Fotokilde
Hvad hun fandt? Lawrence. Der boede faktisk en ældre mand i huset. På sin hjemmeside skriver hun om første gang, hun mødte Lawrence.
“Han har det hårdt, og derfor tilbringer han det meste af sin tid inde i huset. Alene. Han har mistet sit højre øje, og har grå stær i det venstre. Men selv da han mødte en fremmed, som i princippet havde forstyrret hans privatliv, var han ikke andet end venlig og hyggelig. Han gav mig sågar lov til at tage billeder, som jeg for altid vil holde varme om hjertet. Hans indre er smukt, og jeg vil gerne besøge ham oftere.”
Fotokilde
Leslie takkede Lawrence for gæstfriheden, og lovede at besøge ham igen.
Fotokilde
Leslie vendte tilbage et par dage senere, og havde medbragt masser af mad og drikke. De nyfundne venner sad og hyggede sig sammen i det faldefærdige hus i tre timer. De spiste, grinte og snakkede. Lawrence fortalte Leslie alt om sit liv. Om både op- og nedture.
“Han er virkelig verdens rareste mand. Mit hjerte smeltede. Jeg håber, at jeg i slutningen af sommeren har fundet tid til at rydde op i alt det skrald og andet, der gemmer sig inde i huset, så han kan få det hjem tilbage, som han engang havde.”
Fotokilde
Tiden efter deres første møde kom Leslie altid forbi med mad, så Lawrence kunne få lidt at spise. Han havde nemlig givet op. Det stod endda så slemt til, at Lawrence ikke gad at ringe efter hjælp, da han fik et slagstilfælde.
Men mødet med Leslie havde sat noget i gang i ham. Han begyndte langsomt men sikkert at genfinde lysten til at leve.
Fotokilde
Leslie havde meget stærke følelser for denne ensomme og syge mand. Hun indså, at en renovering af hjemmet var vigtigt, for at han kunne få sin livsglæde tilbage. Derfor påbegyndte Leslie sammen med sine venner og familie et stort renoveringsprojekt. Hun var udemærket klar over, at Lawrence ikke havde lang tid tilbage at leve i, og ville derfor gerne have, at hans sidste tid skulle være fyldt med glæde og kærlighed.
“Han har snakket med mig om, hvordan han gerne vil begraves, og vil gerne have mig til at være der. Jeg fortalte ham, at jeg ikke ville have det på nogen anden måde. Han fortalte mig noget, som jeg altid vil huske. Han sagde, at den dag, jeg kom forbi, var den bedste dag i hans liv. Jeg forstår udemærket, hvordan han har det. For den bedste dag i mit liv var nemlig, da jeg mødte ham. Han gav mig muligheden for at ændre en persons liv. At udføre en venlig gestus uden at forvente at få noget tilbage. Det er en sjælden mulighed, og jeg er glad for, at jeg tog chancen.”
Fotokilde
Tiden gik, og da man var færdig med renoveringen af huset, blev Leslie og Lawrence ved med at hænge ud og snakke sammen. Om livet i almindelighed og i særdeleshed deres egne. Lawrence fortalte blandt andet, at han havde mistet kontakten med sin bror: det familiemedlem, der stod ham nærmest.
Fotokilde
Månederne gik, og Lawrences helbred blev værre. Derfor hjalp Leslie ham med at finde et plejehjem, hvor han kunne tilbringe sin sidste tid. Leslie besøger ham stadig. Hun medbringer altid hans yndlingsmad, og nogle gange tager hun sin hund med.
Fotokilde
Lawrence elsker sit nye hjem – og er udemærket klar over, at han ikke ville være i live i dag, hvis det ikke havde været for Leslie. Hun har på sin hjemmeside delt historien, hvor Leslie skriver, at hun håber, at hendes og Lawrences uventede venskab vil inspirere så mange som muligt.
“Jeg fortæller dette i håbet om at inspirere mindst én person til at tage kontakt til en person, de muligvis har mistet kontakten med, eller måske bare har glemt. Alle ældre mennesker er stadig fulde af liv, og jeg føler mig velsignet over at have mødt en af dem.”
Fotokilde
Som Leslie skriver, så håber jeg virkelig, at disse to menneskers historie inspirerer os alle. Del venligst denne historie, hvis du også blev berørt af deres uventede venskab.
