Fusk-håndværkere snød handicappet kvinde for penge – tvunget til at tisse i en spand, fordi de ødelagde afløbet

Mary Lukins lider af multipel sklerose (MS), og valgte derfor at få håndværkere til at tilpasse hjemmet til et liv med de besværligheder, der følger med denne diagnose.

Men i stedet snød de hende for penge og gjorde stort set huset ubeboeligt.

Mary Lukins blev diagnosticeret med MS i 2016. Sygdommen beskrives således på Netdoktor.dk:

“Multipel sclerose er en kronisk sygdom, som kan medføre betydelig invaliditet. Den hyppigste forløbsform kaldes attakvis multipel sclerose. Den er karakteriseret ved gentagne angreb, også kaldet attakker, fra forskellige dele af centralnervesystemet (hjerne og rygmarv). De første symptomer på multipel sclerose kan blandt andet være føleforstyrrelser i en arm eller benene, vandladningsproblemer, svimmelhed og balanceforstyrrelser.”

Sygdommen har ført til, at 56-årige Mary har store problemer med førligheden, og grundet sin sygdom var hun tvunget til at gå tidligt på pension i 2021, det skriver britiske Mirror.

At gå på toilettet, vaske sig eller udføre andre hverdagsopgaver kan være meget udfordrende for hende, og derfor ville hun gerne have tilpasset sit hjem for at gøre det lidt lettere for hende i hverdagen.. Hun ville gøre badeværelset og huset mere tilgængeligt.

Men i stedet oplevede hun noget, som ingen burde udsættes for.

Tvunget til at tisse i en spand

Mary hyrede et byggefirma i 2022, som lovede at hjælpe hende med at renovere huset. Hun betalte 22.000 pund, hvilket svarer til cirka 200.000 kroner. Men i stedet for et nyt badeværelse stod der et ufærdigt projekt og ødelagte afløb tilbage to uger senere.

Fusk-håndværkerne havde ødelagt rørene så voldsomt, at afføring lækkede ud i haven, og Mary havde intet andet valg end at bruge en spand.

– Det var et helvede… Jeg kunne tisse i en spand, men hvis jeg skulle på toilettet, måtte jeg hoppe ind i bilen – i over et år, siger hun til Mirror.

For at udbedre de omfattende skader fra fusk-håndværkere skulle Mary betale yderligere 100.000 kroner. Noget hun ikke have råd til.

“Værste stress jeg nogensinde har oplevet”

Hun kontaktede den britiske ækvivalent til Forbrugerombudsmanden, som desværre ikke var i stand til at hjælpe hende. For der var ifølge dem ikke foregået noget ulovligt.

– Jeg var desperat. Jeg fortalte dem, at jeg ikke har noget afløb, at jeg bor i et uhygiejnisk, farligt hus, men alle var ligeglade. Jeg følte mig som et offer igen – det var som at blive bestjålet i mit eget hjem, siger hun til avisen.

– Det har været den værste stress, jeg nogensinde har oplevet i mit liv, og jeg er handicappet, min førlighed er elendig, siger hun.

Heldigvis hørte en anden pensionist, der havde oplevet problemer med samme byggefirma, Marys historie og besluttede at hjælpe hende med at reparere afløbene til overkommelig pris.

Han samlede en flok hobby-håndværkere, som hjælp med at udbedre de skader, som fusk-håndværkerne havde forårsaget. Og ifølge Mary betalte hun “næsten ingenting” for hjælpen.

Mary anmeldte efterfølgende virksomheden til handelsplatformen, som fjernede deres profil og betalte hende £1.000, cirka 8700 kroner som en del af deres garanti.

Sådan noget må bare ikke ske!

 

Læs mere om...