Læger advarer nu forældre om, at deres barns tabte mælketænder potentielt kan redde liv, hvis barnet senere i livet udvikler en alvorlig sygdom.
I 2016 blev 7-årige Jenson Wright diagnosticeret med leukæmi, der spredte sig og angreb 65% af hans lille krop.
Det var hans anden kræftdiagnose – allerede som fireårig kæmpede han mod både lymfekræft og leukæmi. Da to runder med kemoterapi ikke virkede, begyndte hans forældre at miste håbet om, at deres søn ville overleve.
Ifølge et gammelt Facebook-opslag fra hans mor, Carolyn, spredte kræften sig “som en steppebrand, så hurtigt, at vi frygtede, at vores værste mareridt ville blive til virkelighed.”
Men så skete der et mirakel.
“En mor i Texas gav Jenson en fremtid, den dag hendes barn blev født, ved at donere sin navlestreng. En uselvisk handling fra én forælder til en anden,” skriver Carolyn om den stamcellefyldte navlestreng, der blev opbevaret med henblik på fremtidig medicinsk brug.
Navlestrengsblod og stamceller
Ifølge Mayo Clinic er stamceller særlige celler, der kan forny sig selv og udvikle sig til andre celletyper i kroppen, såsom hjerneceller, hjertemuskelceller, knogleceller eller andre vigtige celler.
Kun fem dage efter den banebrydende operation begyndte de raske stamceller fra navlestrengen at bekæmpe sygdommen i Jensons krop.
“Noget, som ét barn ikke længere havde brug for, gav et andet barn livet,” skriver Carolyn om stamcelletransplantationen.
I 2019 delte hun en ny opdatering på sociale medier og forklarede, at lægerne nu officielt erklærede Jenson kræftfri. Han var blevet fjernet fra klinikkens patientliste og havde ikke længere brug for opfølgende kontroller.
I dag er Jenson en sund og rask 16-årig gymnasieelev.
En biologisk forsikring?
Nu undersøger forskere, hvordan noget så simpelt som en tabt mælketand en dag kunne redde liv.
Det er idéen bag stamcellebanker for tænder, som tilbyder forældre en slags biologisk forsikring mod fremtidige sygdomme.
En rapport fra National Library of Medicine viser, at stamceller fra tabte mælketænder er blandt de bedste kandidater til personlig stamcelleopbevaring, da de kan udvindes let og naturligt.
Det mest væsentlige er, at fordi stamcellerne stammer fra barnet selv, er der ingen risiko for afstødning, hvis de en dag skal bruges til at behandle sygdom eller reparere skader.
I stedet for at smide en tabt tand ud, kan forældre sende den til en stamcellebank, hvor den opbevares til potentiel fremtidig medicinsk brug.
Stamceller kan skabe nye celler
Stamceller fungerer som kroppens byggesten og kan udvikle sig til mange forskellige celletyper.
Mælketænder indeholder en særlig type stamceller i tanden kaldet mesenkymale stamceller (MSCs). Disse celler har potentiale til at regenerere beskadiget væv, danne nye celler og endda reparere organer.
I modsætning til embryonale stamceller, som ofte er omdiskuterede på grund af deres oprindelse, eller knoglemarvsstamceller, som kræver en invasiv procedure, kan stamceller fra tænder opsamles på en helt smertefri måde. Processen indebærer blot at opbevare tanden under kontrollerede forhold, så stamcellerne forbliver brugbare til fremtidige behandlinger.
Er det pengene værd?
Selvom konceptet lyder banebrydende, er der en udfordring: videnskaben er endnu ikke helt på plads.
Forskningen i stamceller fra mælketænder er lovende, men reelle behandlinger er stadig på forsøgsstadiet.
Så er det værd at investere i? Private stamcellebanker opkræver gebyrer for både opsamling og langtidsopbevaring, og omkostningerne kan løbe op over årene.
For nogle familier kan det give tryghed at tage en ekstra forholdsregel for deres barns fremtidige sundhed, selv hvis chancen for at få brug for stamcellerne er lille.
Hvad synes du om denne revolutionerende forskning? Ville du betale for en sådan sundhedsforsikring for dit barn – eller endda for dig selv? Del dine tanker i kommentarfeltet på Facebook!
