Det er ikke uden grund at man ofte omtaler brylluppet som parrets “store dag”. Det er en særdeles glædelig begivenhed, som for mange er den største dag i hele livet. Derfor er det også en dag, der bringer mange følelser frem og byder på alt kærlighed og latter til tårer og sårede følelser.
Sidst, men ikke mindst, så er et bryllup en fest, som ofte byder på små magiske øjeblikke.
Det kan eksempelvis være en overraskelse fra brudeparrets forældre, en tårevædet tale som rammer lige i hjertet eller en gæst, som får hele lokalet til at bryde ud i latter. Eller som i dette tilfælde, en dans, som ikke efterlader et øje tørt af en meget særlig årsag.
For Kristeena og Luke Rheault fandt den store dag sted i efteråret 2008. Her blev parret gift i amerikanske West Palm Beach, Florida.
Det var er ganske særlig dag for alle involverede – ikke mindst for gommens mor Rebekah. Et år før brylluppet fandt sted, blev hun diagnosticeret med nervesygdommen ALS. Derfor sad Rebekah nu i kørestol og vidste, at hendes sygdomsforløb kunne gå stærkt. Den ramte af ALS afgår nemlig før eller siden af åndedrætssvigt. Det sker som regel to til fire år efter, vedkommede er blevet ramt af sygdommen.
Men på denne dag var Rebekah altså på plads og klar til at være med, når hendes elskede søn gav sit ‘ja’ til kvinden i hans liv. Men hvad Rebekah vidste dog ikke, at hendes søn ville gøre dagen endnu mere magisk for hende. Der ventede hende nemlig en mor-og-søn-dans til den smukke sang “Hero” af Mariah Carey.
Foran bruden og alle deres gæster, gik Luke på knæ, så han havde samme højde som sin mor i kørestolen. Han kyssede hende blidt i panden, tog hendes hånd og førte hende forsigtigt rundt på dansegulvet. Det var et syn så smukt, stærkt og gribende, at ikke et eneste øje var rørt.
“Det her er formodentligt det mest rørende øjeblik, jeg nogensinde har oplevet,” skrev bruden Kristeena på Youtube, hvor klippet er blevet set over 15 millioner gange.
Mindre end et år efter brylluppet døde Rebekah. Heldigvis havde Luke nu et minde, som han altid vil bære med sig. Et minde om det bevægende smil, glædestårerne og ikke mindst den store stolthed hos hans mor, da de delte det følelsesladede øjeblik på dansegulvet.
Dette minder mig om, hvor vigtigt det er at værdsætte hver en stund med sine kære. Man har kun én mor, som man bør vise sin kærlighed, for en dag kan det være for sent.
Du må gerne dele dette, hvis du også synes det. Intet er vigtigere end familien!
