Du har helt sikkert hørt om, eller rent faktisk set, filmen “Up” fra 2009 – en prisvindende Disney-film om en stædig, pensioneret mand, der nægter at lade de gråde forretningsmænd få fingre i sit hus og jævne det med jorden for at bygge et storcenter.
Men du er måske ikke klar over, at filmen blandt andet er inspireret af historien om Edith Macefield – en bedstemor med slaw i fra amerikanske Seattle, som i midten af 2000-erne fik tilnavnet “folkehelt” for sin utrættelige kamp med en grådig virksomhed.
Edith Macefield er det, som mange vil kalde en rigtig frisk ældre kvinde. Hun levede et spændende liv og lærte både fransk og engelsk, inden hun hun gjorde karriere i militæret.
Men efter at have gjort tjeneste i den britiske hær, opdagede en tjenestemand, at hun var under 18 år, så hun blev smidt hjem.
Da Edith vendte tilbage til USA, fandt hun så småt et hus, som hun kunne lide. Det skulle vise sig, at hun ville komme til at bo de næste 60 år i huset. Det var hendes trygge hjem, ja nærmest en borg. Men snart begyndte en grådig virksomhed at opkøbe ejendomme og grunde i Ediths nabolag.
Man var fast besluttet på at forvandle gaden, hvor Edith boede, til et storcenter. 86-årige Edith havde dog ikke planer om at flytte. Virksomhed tilbød hende enorme summer: hun ville få cirka 7 millioner kroner, hvis hun solgte huset. Edith takkede dog nej til hvert et tilbud. Men virksomheden nægtede dog at opgive deres storslåede planer – i stedet for at købe Ediths hjem, byggede man storcenteret rundt om hendes hus.
Men ingen var dog klar over, at Edith havde fået en uventet ven under processen.
Byggearbejdslederen for det nye storcenter, Barry Martin, blev ansvarlig for at opføre butikkerne omkring Ediths hjem. Han bankede på hos hende, og de to blev hurtigt gode venner.
Da Edith fik kræft i bugspytkirtlen, var Barry der til at tage hånd om hende.
“Hun ville ikke sidde på noget plejehjem. Hun ville blive, hvor hun var, og dø i huset, hvor hendes mor døede. Jeg indså ret hurtigt, at jeg ville hjælpe hende,” siger Martin.
Da Edith Macefield gik bort i 2008, efterlod hun sit hjem i Martins hænder.
Byggelederen vidste, at han var nødt til at gøre det rigtige. For Ediths skyld.
Huset blev på samme sted, til den grådige virksomheds store fortrydelse.
I 2015 blev Ediths hus doneret til velgørenhed. Nu udlejes værelserne til byens dårligt stillede, til rimelige priser.
Til slut fik Edith sin vilje igennem. Hun kæmpede for det, hun troede på – og stod fast ved det.
Hun nægtede at give op, på trods af den grådige virksomheds pres.
Del gerne Edith Macefields utrolige historie med din familie og venner på Facebook!
