Grækerne raser over kontroversielt bryllupsfoto – kan give forbud mod flere vielser

Matthew Lunn, 27, og Carly Lunn, 34, tog et spøgefuldt bryllupsbillede foran en græsk-ortodoks kirke fra 1200-tallet på Rhodos. 

Men det kontroversielle foto har fået grækerne til at rase – nu vil biskoppen forbyde alle turister at blive gift på øen. 

“Vi kan ikke tillade denne forfærdelige opførsel”, siger præsen Giorgos Eleftheriou til Daily Mail.

Kapellet St. Paul i Lindos på den populære ferieø Rhodos har længe været et yndet mål for turister, som ville giftes på den græske ø. 

Også britiske Matthew Lunn og Carly Lunn drømte om at blive viet på dette særlige sted. Alt gik i orden, og vielsen kunne gennemføres – men efterspillet havde parret nok ikke regnet med. 

Det var efter, at Matthew og Carly blev fotograferet foran det græsk-ortodokse kapel, at øens biskop fik nok. Nu vil han forbyde alle udlændinge at blive gift i kapellet. 

Billedet, hvor Carly sidder på knæ foran en Matthew uden bukser, fik stor spredning på nettet og nåede helt op til den højeste kirkelige leder på Rhodos. 

Hundredevis af ægteskab er nu i farezonen på grund af billedet, skriver Daily Mail

Billedkilde: Facebook/Matthew Lunn

Præsten raser

Præsten Giorgos Eleftheriou viede parret, og han er enig med biskoppen. Giorgos vil ikke længere vie turister i Lindos, som er Rhodos’ mest populære ferieby. 

Giorgos Eleftheriou vil kun, at grækere skal kunne blive gift på øen fremover og kalder opførslen hos Matthew og Carly for “frygtelig”. 

“Vi er grækere, og vi hylder vores traditioner og hellige/religiøse steder. Vi kan ikke tillade denne forfærdelige opførsel”, siger han og fortsætter:

Billedkilde: Den ortodokse kirke i Lindos / Wikipedia Commons

“Jeg har viet hundredevis af par fra Storbritannien og andre steder i verden, folk ringer og græder efter denne beslutning. Det er skammeligt, hvilken skade disse to personer har forvoldt”.

Giorgos Eleftheriou tvivler på, om de ville have ageret på samme måde, hvis de havde været hjemme i England. 

“Ville de have gjort det samme i deres hjemland – foran et kristent kapel, et jødisk tempel eller en muslimsk moske? De var blevet lynchet”, siger præsten Giorgos Eleftheriou.

”Var bare for sjov”

I sidste ende er det op til Rhodos’ borgmester at beslutte, om det skal være forbudt for udlændinge at blive gift på øen, skriver Daily Mail. 

Matthew og Carly mener selv, at billedet blot blev taget for sjov. De havde aldrig kunnet forestille sig de stærke reaktioner. 

“Vi forventede, at mange ville grine og more sig over billedet, men vi troede aldrig, at billedet ville få så meget opmærksomhed”, siger Carly ifølge Daily Mail. 

Billedkilde: Matthew Lunn / Facebook

“Det er ude af proportioner. Vi lod bare som om, og vi havde det sjovt. Grækerne overreagerer. Vi føler ikke, at vi har gjort noget galt, men vi beklager og ønsker, at vi aldrig havde gjort det”, siger Matthew. 

Flere par, som havde tænkt sig at blive gift på Rhodos, har i de seneste dage henvendt sig til myndighederne og fortalt pressen, at de er fortvivlede over, at deres drømmebryllup kan blive taget fra dem. 

Hvad synes du om grækernes reaktion? Del gerne artiklen videre, hvis du er enig med dem og skriv en kommentar i kommentarfeltet!

 
 

Læs mere om...