Jeg elsker denne historie og mener, at den er genial. Den handler om en kvinde, som bliver forladt af sin mand efter 37 års ægteskab. Det viser sig nemlig, at manden har forelsket sig i sin meget yngre sekretær, og har derfor besluttet sig for at lade sig skille og lade sin nye kærlighed flytte ind i parrets hus. Men det skal dog hurtigt vise sig, at hans kone ikke ligefrem er samarbejdsvillig.
Jeg er næsten overbevist om, at historien er fiktiv. Men den var så sjov og vittig, at jeg var nødt til at dele den med jer 🙂
Efter at have været gift i 37 lange år valgte Bent pludselig at forlade sin kone Annelise for i stedet at være sammen med sin unge sekretær, som han i al hemmelighed havde haft en længerevarende affære med.
Hans nye kæreste forlangte, at hun og Bent skulle bo sammen i det store hus, hvor Bent tidligere havde boet med sin kone. Og takket være sine meget dygtige advokater lykkedes det Bent at arrangere det sådan, at han fik retten til huset efter skilsmissen. Han gav sin ekskone, Annelise, tre dage til at flytte ud.
Den første dag brugte hun på at pakke sine ting i kasser og poser.
Den anden dag ringede hun efter to flyttemænd, som kom og flyttede alle hendes ting til sit nye hjem.
På den tredje dag satte hun sig for sidste gang i husets fantastiske spisestue, tændte stearinlys og satte lidt roligt stemningsmusik på i baggrunden. Herefter spiste hun et halvt kilo rejer, kavier og drak en god flaske hvidvin.
Da hun var færdig med at spise, gik hun ind i alle husets rum, og stoppede rejeskaller ind i alle gardinstængerne. Herefter gjorde hun køkkenet rent, og forlod for sidste gang det hjem, hun havde boet i i løbet af de sidste 37 år af sit liv.
Da Bent kom hjem til huset med sin nye kæreste, var det hele vidunderligt de første par dage.
Men langsomt begyndte en ubehagelig stank at sprede sig i huset. De forsøgte alt: de gjorde rent, skrubbede og forsøgte at lokalisere, hvor stanken kom fra, så de kunne slippe af med den. De tjekkede alle udluftningskanaler for at se, om der gemte sig nogle døde rotter, og de gjorde alle husets tæpper rene. Derudover installerede de luftfriskere overalt.
Et skadedyrsbekæmpelsesfirma blev tilkaldt til huset, og installerede alle mulige former for fælder for at dræbe eventuelle insekter og skadedyr. Men intet hjalp på stanken.
Efter et stykke tid nægtede deres venner ganske enkelt at komme på besøg. Håndværkerne nægtede at arbejde i huset, og husholdersken sagde op.
Til sidst kunne parret ikke holde stanken ud, og besluttede sig for at flytte. En måned gik, og selvom de sænkede købsprisen med over 50%, kunne de ikke finde en køber til deres ildelugtende hus. Rygterne om det ildelugtende hus spredte sig, og til sidst nægtede mæglerne også at svare, når parret ringede. De var nødt til at forgælde sig og låne mange penge af banken for at få råd til at købe et nyt hjem.
Efter et stykke tid ringede Bents ekskone Annelise for at spørge, hvordan han og hans nye kæreste havde det. Han fortalte hende om det stinkende og ildelugtende hus. Hun lyttede høfligt, til hvad han sagde, og fortalte efterfølgende, at hun virkelig savnede sit gamle hjem, og at hun selv kunne tænke sig at købe huset tilbage.
Eftersom Bent udemærket var klar over, at ekskonen ikke vidste, hvor slem stanken var, indvilligede han i at sælge huset til hende for en tiendedel af, hvad huset engang havde været værd. Men kun hvis hun var parat til at underskrive købspapirerne samme dag. Hun accepterede straks vilkårene.
En uge senere stod Bent og hans unge kæreste og grinte fornøjet, mens flyttemændene bar alle deres ting ud for at køre dem til parrets nye hjem. De grinte højt og lykkeligt over for endelig at slippe af med det ildelugtende hus, og Bent følte sig utroligt tilfreds med, at han havde snydt sin ekskone ved at sælge hende et hus, som var fuldkommen ubeboeligt.
Det sidste flyttemændene bar ud af huset, var gardinstængerne.
Du må hjertens gerne dele denne historie med dine venner, hvis du også mener, at denne kvinde var genial!
