Denne fantastiske historie handler om Joe og Beverly Smith. Da parret var unge, og gik i gymnasiet, købte Joe en Plymouth Cabriolet fra 1948. Men da Joe blev udstationeret til at kæmpe i Koreakrigen, var parret nødsaget til at sælge bilen. Da deres søn, Joel, hørte alle de lykkelige historier og minder, hans forældre havde haft med bilen, besluttede han sig for at overraske dem ved at give dem en Plymouth Cabriolet fra 1948 i forbindelse med deres diamantbryllup (60 års bryllupsdag). Joe og Beverlys reaktion, når de ser overraskelsen, er så smuk!
Joe og Beverly Smith var de stolte ejere af en 1948 Plymouth Cabriolet, da de var unge. De mødte hinanden i gymnasiet, og bilen fulgte parret i flere år. Men da Joe blev udstationeret til at kæmpe i Koreakrigen, var parret nødsaget til at sælge bilen.
Efter bilen var blevet solgt, blev Joe og Beverly år efter år ved med at tale om bilen og alle de gode minder, som de havde haft med den. Deres søn joel, havde aldrig selv set bilen, men indså hurtigt, at bilen var meget vigtig for sine forældre.
I forbindelse med at Joe og Beverly kunne fejre diamantbryllup, fandt et familiemedlem nogle gamle billeder fra den dag, hvor de blev gift. Og der var bilen! Med et skilt på bagsiden af bilen, hvor der med store bogstaver stod “Nygifte”, og der hang selvfølgelig dåser bag bilen, som det er tradition for.
Det var på det tidspunkt, hvor Joel fik ideen om, at det ville være helt fantastisk, hvis hans forældre fik muligheden for at se bilen igen. Men der var dog et problem.
En Plymouth Cabriolet fra 1948 var næsten umulig at finde. Han fandt ud af, at der kun fandtes fire eksemplarer af bilen i hele verden. To var blevet solgt, en var på museum, men efter lang tids søgen fandt han frem til den sidste bil. Han fandt den via en annonce på Craigslist. Joel ringede til ejeren, som var en 80-årig mand, der ikke kunne fremvise billeder af bilen og havde ej heller computer. Joel ringede til en ven, og fik ham til at tage ud til den gamle mand for at tage billeder af bilen og fragte den hjem.
Det krævede meget dygtighed og et par hvide løgne for at holde bilen skjult for Joels far. Men med hjælp fra en håndfuld venner og planlægning lykkedes det at istandsætte bilen, så Joel kunne give sin forældre den ultimative overraskelse.
Joels søn skulle sørge for at distrahere Joe. Derfor fortalte han, at han gerne ville have en fiskedag sammen med sin farfar. Joels søn ventede så på, at faderen skulle sende ham en SMS: “Vi har bilen, jeg kører den op til Delevan. Holder på parkeringspladsen, og siger til, når vi kommer over bakken“.
Inde i Joe og Beverlys hus havde Joels søn sat et kamera op, og de var ikke klar over, at de blev filmet i det fantastiske øjeblik, hvor de ser bilen komme ned ad bakken mod deres hus.
Bilen tilhører nu familien, og vil blive videregivet til de næste generationer.
Du må meget gerne dele artiklen, hvis du også blev rørt af sønnens smukke gave til sine forældre!
Udgivet af Newsner Familie. Følg os på Facebook.