“Jeg har lært, at mennesker vil glemme, hvad du sagde, folk vil glemme, hvad du gjorde, men folk vil aldrig glemme, hvordan du har fået dem til at føle.”
Ordene stammer fra Maya Angelou, og jeg mener faktisk, at de siger en masse om, hvordan vi påvirker – og påvirkes – af folk i vores omgivelser. At være gode, oprigtige og venlige mod andre, vil med garanti efterlade gode minder den dag, vi ikke er her længere – hvilket nok mange af os, stræber efter. At blive husket for det gode.
Men desværre er det ikke alle, der tænker sådan. Nogle lader sig forføre af egoisme og selviskhed og ønsker blot at leve deres liv, uanset hvordan det påvirker andre.
Enken i denne historie er slet ikke sammenlignelig med sin afdøde mand. Manden var grådig, nærig og ønskede at beholde alle sine penge. Faktisk var han så grådig og nærig, at han forlangte at beholde dem efter sin død. Han nægtede at efterlade en krone til sin kone, da han fandt ud af, at han snart skulle dø.
Efter mandens død, og det var tid til begravelsen, udtænkte konen en genial plan til at opfylde sin afdøde mands sidste ønske. Hun var på denne måde også i stand til ikke at overskride sine egne moralske regler samt beholde sin integritet.
Hvorvidt denne historie er sand eller jer, det ved jeg faktisk ikke. Men jeg er dog sikker på, at den er værd at læse og dele.
Manden havde arbejdet hele sit liv, og han havde sparet hver eneste krone op, han havde tjent. Han var en rigtig gnier. Han elskede penge mere end noget andet. Så da hans helbred pludselig en dag blev værre, sagde han til sin kone:
– Hør, når jeg dør, så skal du tage alle mine penge og lægge dem i kisten med mig. Jeg vil gerne have min penge med i livet efter dette.
Han fik sin kone til at indvillige og acceptere, at hun nok skulle lægge pengene i kisten, så han kunne få sit sidste ønske opfyldt. Så kom dagen, hvor manden døde.
Til begravelsen lå manden i den aflange kiste i det tøj, han selv havde udvalgt til sin begravelse. Hans kone sad iklædt helt sort tøj ved siden af sin bedste ven. Da ceremonien i kirken var afsluttet, og kisten skulle lukkes, udbrød enken:
– Vent et øjeblik!
Hun gik hen til kisten, og lagde en skotøjsæske ned ved siden af sin afdøde mand. Herefter blev kisten lukket og låst, inden den helt roligt blev ført væk.
Konens bedste ven kiggede skeptisk på konen.
– Jeg håber ikke, at du var skør nok til at lægge alle pengene ned i kisten til den gamle gnier, sagde vennen.
Konen svarede:
– Jo, det havde jeg lovet ham. Jeg er en god kristen, så jeg kan ikke lyve. Jeg lovede at lægge alle pengene ned i kisten til ham.
Vennen så mildt sagt overrasket ud.
– Så du mener, at du lige har lagt ALLE pengene ned i kisten?
– Selvfølgelig, svarede konen.
– Jeg hævede alle pengene, satte dem ind på min konto, og skrev en check til ham.
Jeg ved ikke med jer, men denne historie gav hvert fald mig et smil på læberne. Hvis den også fik dig til at smile, så sørg for at dele den med dine venner, så flere kan få lov til at grine af historien om denne geniale enke.
