Han gør det mod sin hustru hver dag – da han indser sin fejl er det allerede for sent

Bloggeren Matthew Fray var gift i ni år, inden ægteskabet gik i stykker. Alt for længe havde han taget sin hustru for givet. Det er ikke bare de store ting, der kan ødelægge et ægteskab. 

Nu skriver han et åbent brev om alle sine fejl. Desværre blev han alt for sent opmærksom på dem. 

Shutterstock

Kære værdiløse mand,

Ja. Dig. 

Jeg ved, hvad du tænker. 

Det er en eller anden kombination af følgende: 

1. Jeg er ikke en værdiløs mand! Jeg arbejder over 50 timer om ugen for at betale vores husleje, vores biler, vores rejser og hendes smykker og børnenes aktiviteter. Jeg elsker min hustru og min familie!

2. Jeg er ikke en værdiløs mand! Jeg ville gøre HVAD SOM HELST for min hustru!

3. Jeg er ikke en værdiløs mand! Jeg reparerer alt i huset, der skal laves. Jeg slår græs, går tur med hunden, tager affald ud, skifter bleer og kører børnene til deres aktiviteter. 

4. Jeg er ikke en værdiløs mand! Jeg sørger altid for, at min hustru får orgasme, når vi har sex en gang om ugen. 

5. Jeg er ikke en værdiløs mand! Jeg drikker ikke for meget, jeg tager ikke stoffer, jeg træner, jeg slår hende ikke, jeg kalder hende ikke for øgenavne, og jeg er aldrig utro!

Hør nu. Jeg forstår det. Du tror ikke på det alvorlige, at du er en værdiløs mand. Jeg beundrer dig for alt det gode, du gør, og jeg roser dig for de ofringer, du vil give for din hustru og/eller din familie. 

Men ved du hvad? Hold kæft. Du er en idiot og en værdiløs mand. 

Jeg ved ikke alt, man bør vide om ægteskab. Jeg ved måske ikke meget overhovedet. Men jeg ved en MEGET vigtig ting: Jeg er en idiot, og jeg var en værdiløs mand. 

På påskedag i år tog min hustru sin ring af efter ni års ægteskab og sagde, at hun ville forlade mig. Det gjorde ondt. Jeg kunne ikke få vejret. Jeg blev bange. Men jeg var ikke overrasket. 

For vi (mænd) har betydeligt mere kontrol, end vi tror. 

Alle, mænd og kvinder må tage mere ansvar, end vi plejer. 

Og det er det, jeg skal gøre fra nu af. Tage mere ansvar. 

Emnet på tapetet i dag er: 

Hvis jeg havde været den mand, jeg skulle have været i begyndelsen og midten af vores ægteskab, ville vi nogensinde være nået til det punkt, hvor min hustru så sig om andre steder efter indre ro og glæde? 

Hun har absolut ansvaret for, at hun afsluttede vores ægteskab, som hun gjorde, det kommer hun ikke udenom. 

Men her må jeg alligevel tage lidt ansvar, i det mindste for en del for den position, jeg befandt mig i. 

Jeg var IKKE en perfekt mand. 

Jeg er ikke engang sikker på, at jeg var en god mand. 

Jeg elskede hende. Jeg var sød ved hende. Jeg ville gøre hende glad og få hendes anerkendelse. 

Jeg ville tage mig af hende og betale for hende. Jeg gik på arbejde hver dag for hende. Hun gav mig mening. Jeg ville altid være der for hende. 

Men jeg var en idiot. En selvisk en. Og mens jeg troede, at jeg rådede bod på min opførsel i de sidste to år af vores ægteskab, da jeg modnede, og hun trak sig tilbage, var jeg en idiot ligesom i de syv første år. 

Pixabay

Se på golfturneringen The Masters

Jeg vidste det ikke da, men for fire år siden skete noget, der fik stor betydning for mit liv. Jeg så finalen i The Masters, golfturneringen, som anses for at være årets mest populære turnering af amerikanske golffans. 

Som borger i Ohio plejer tiden omkring påske og The Masters være, når du kan regne med, at vejret endelig bliver bedre, og du kommer til at få nogle fine dage. 

Min eks-kone elsker at være ude. Hun voksede op på landet, og at sidde indendørs på en solrig dag er uacceptabelt for hende. 

Så, som det plejer, var det smukt vejr, mens finalen af The Masters blev spillet. Vores søn var knapt et år gammel, og min hustru ville have, at vi som en familie skulle nyde det dejlige vejr sammen. 

Vandre i nationalparken. 

Gå i zoologisk have. 

Gå i skoven. 

Lyder godt nok, ikke?

Det synes jeg også. 

Men netop denne søndag, uden at have viden om et mislykket ægteskab? Der lød det helt urimeligt. 

Det lød cirka sådan her:

Mig: “Skat, jeg vil virkelig bare se min yndlingsgolfturnering. Det er jo kun en gang om året.”

Min hustru: “Jeg forstår ikke, at du vil sidde inde, når det er så godt vejr. Vil du ikke gå ud og lave noget sjovt med hele familien?”

Mig: “Jeg vil ikke sidde inde, når det er godt vejr. Jeg ville ønske, at det regnede. Selvfølgelig ville jeg gøre noget sjovt med ehele familien, men denne golfturnering er jo bare en gang om året, og det plejer at være netop i dag. Jeg vil se den. Sorry.”

Det her slog mig for nogle måneder siden, da turneringen igen kørte. 

Den udspillede sig, på fjernsynet i mit hus. Men der var ingen hjemme. Hun havde allerede forladt mig. Min søn var væk. Jeg var der. Jeg var vågen. Men jeg var ikke hjemme.

Jeg er fristet af at tjekke, hvem der vandt den skide konkurrence det år. Helt ærligt, jeg kan ikke huske det. Måske Justin Rose eller Adam Scott. Men helt ærligt, hvem går op i det? 

Jeg valgte golfturneringen frem for at bruge en vidunderlig dag med min hustru og min søn. 

Og ved du hvad? Hvis du synes, at det lyder rimeligt, er du en idiot! Og en værdiløs mand, ligesom mig. 

Jeg begik ægteskabets værste forbrydelse, efter alt det selvfølgelige som at være utro, slås og lignende. 

Shutterstock

Jeg lod min hustru være helt alene i vores ægteskab. 

Det ser præcis ud som den søndag for fire år siden. 

Det er præcis sådan, det ser ud, når hun bliver hjemme en fredag aften for at passe børnene og vaske op og se Desperate Housewives alene på sofaen, mens du er ude med drengene. 

Det er præcis sådan, det ser ud, når hun spørger, om du vil gå ind og lægge dig sammen med hende en mandag aften, mens der er fodboldkamp, men du er alt for optaget af at se på dit yndlingshold. 

Det er præcis sådan, det ser ud, når hun spørger, om du vil med til middag hos dine svigerforældre, men du takker nej for at blive hjemme og se film, spille tv-spil, golf eller poker. 

Det er præcis sådan, det ser ud, når du går ud og bruger al din tid på at feste, drikke og have det sjovt med dine venner og ikke tager hendes hånd eller hvisker til hende, hvor smuk hun er eller i det mindste ser hende i øjnene fra den anden side af lokalet og mimer ordene “jeg elsker dig”. 

Det er præcis sådan, det ser ud, når du forlader hospitalet for at få en god nats søvn på den dag, jeres søn er blevet født, selvom din hustru beder dig om at blive. 

Det er præcis sådan, det ser ud, når du ikke ser alle de byrder, hun bærer hver dag, for at du skal slippe. Lægge tidsplaner, passe hjemmet, købe gaver til fødselsdage, bryllupper og studenterfester, holder huset rent og en million andre ting, jeg stadig er for blind til at se, selvom jeg nu samler brikkerne op i mit tomme hus. 

Den sværeste indsigt for mig var, da jeg indså, at du havde alle gode intentioner. Du kan være sød. Og charmerende. Og villig til at ofre ting. Men det kan ALLIGEVEL slutte. 

Vejen til helvede er brolagt med gode intentioner

Jeg har hørt ordsproget hele mit liv, men jeg vidste ikke, hvad det betød før nu. 

Ser du, det er faktisk ret komisk. Jeg kunne have optaget den forbandede golfturnering. 

Og det kan du også. 

Vi er dårlige mennesker. Vi er værdiløse mænd. 

Men fyre – det behøver vi ikke være. 

Brevet er oversat og publiceret med Matthew Frays tilladelse. Her kan du læse originalteksten. 

MaxPixel

Dette brev burde være en påmindelse til alle, uanset om I er gift eller har en kæreste, et forhold skal altid passes på!

Del gerne dette brev med dine venner på Facebook – måske kan du være med til at redde nogens ægteskab. 

 
 

Læs mere om...