Han ser en grædende kvinde gå på arbejde – så peger han på noget bag hende og forandrer alt

Ernestina Nunez har gennemlevet en forælders værste mareridt. Hendes søn Daniel valgte at begå selvmord i en alder af blot 33 år, efter at han havde haft det dårligt i længere tid.

Et år senere var Ernestina helt i kulkælderen. Hun var dybt deprimeret og følte ikke længere, at hun havde noget at leve for.

Men midt i al sorgen mødte hun en fremmed mand – og da han hørte hendes historie, tog han en mildt sagt generøs beslutning.

For et år siden valgte Ernestina Nunez at flytte til den amerikanske by Saint Petersburg i håb om, at hun kunne lægge lidt af smerterne bag sig. Men det var ikke let.

Efter tabet af sit eneste barn føltes livet ikke sjovt længere. Ernestinas søn havde lidt af post-traumatisk stress efter at have været udstationeret for det amerikanske militær – og præcis ét år tidligere havde han taget sit eget liv.

Sorgen fik Ernestina til at miste alt håb.

– Han var alt, jeg havde, siger Ernestina Nunez til WTSP.

Hver dag gik hun med triste skridt på arbejde – en strækning på flere kilometer, eftersom Ernestina ikke havde råd til at købe en bil.

Under sin lange gåtur til arbejdet plejede hun at gå forbi et autoværksted, hvor en mand ved navn Richard Newberry arbejder. Han plejede at studere hende på afstand og undrede sig over, hvorfor hun så så trist ud. En dag var der noget virkelig galt – kvinden græd, mens hun gik forbi.

Derfor valgte Richard at tage kontakt til kvinden, og da han hørte hendes historie, blev han meget rørt.

Det skulle vise sig, at mødet med mekanikeren Richard Newberry skulle give Ernestina et lille håb i det ellers mørke og triste liv.

Youtube/Inside Edition

Eftersom Ernestina var nødt til at gå flere kilometer dagligt for at komme til og fra sit job på en nærliggende skole, udnyttede Richard muligheden til at hjælpe hende.

Derfor valgte han at give hende en bil til en værdi af cirka 5.000 kroner – helt gratis.

– Jeg fortalte om min hårde fortid, at jeg havde været i samme båd og været hjemløs, hvor jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre, siger Richard Newberry til WTSP.

Udover at give hende bilen valgte Richard også at betale forsikring, nummerplade og registreringsattest – hvilket kostede ham cirka 10.000 kroner.

– Jeg er bare glad for, at vi kunne give hende en bil og sørge for at få den forsikret.

Da han pegede på den røde bil og forklarede, at det var hendes, kunne Ernestina ikke tro, at det var sandt. Men efter lidt overtalelse forstod hun, at han mente det seriøst.

Youtube/Inside Edition

Den smukke gestus fra sin nyfundne ven hjælper ikke Ernestina med at få sin søn tilbage – men det gav hende et bevis på, at der trods alt findes solskin i livet.

– Det er en meget smuk ting, som han har gjort for mig, sagde Ernestina Nunez efterfølgende.

Richard filmede øjeblikket, hvor han gav hende bilen, som du kan se i videoen nedenfor.

At give en fremmed en hjælpende hånd kan have større betydning, end man tror. Du må hjertens gerne dele denne historie med dine venner, hvis du også mener, at vi skal hjælpe hinanden her i livet!

 
 

Læs mere om...