Ægteskabet er ikke kun en kærlig forening mellem to mennesker, det indebærer også, at to forskellige familier mødes og danner bånd.
Nogle gange går det smidigt – andre gange går det slet ikke.
Det kan tage tid at lære hinanden at kende, men nogle gange er det ikke, før det er for sent, at vi lærer at sætte pris på de mennesker, vi har omkring os.
Da Scott Mann mødt til svigermor for første gang, følte han straks, at de ikke ville blive bedste venner.
Men syv år inde i ægteskabet tog livet en dramatisk drejning, der ændrede alt. Scotts kone blev diagnosticeret med en aggressiv form for leukæmi, hun var blot 30 år ammel.
Det var ud af denne tragedie, at Scott lærte noget meget vigtigt, som han nu ønsker hjælp til at dele med omverdenen.
Scott skriver følgende:
“Det her er Sharon, min svigermor.
Hun har lært mig, at det er meget vigtigt at se nogen for hvem de virkelig er, ikke hvad du forventer.
Da jeg mødte hende for første gang, havde jeg lidt svært ved at forstå hendes dialekt, og hun fremkom lidt dominerende på en passiv aggressiv måde. Men jeg vidste, hun var vigtig for mit livs kærlighed, så derfor valgte jeg selvfølgelig at acceptere hende alligevel.
Efter 7 år følte jeg, at jeg stadig ikke kendte hende rigtigt.
Da min kone blev diagnosticeret med leukæmi, da hun var 30 år, fortalte lægerne, at hun havde 10% chance for at overleve endnu 1 år. Hele vores verden blev vendt op og ned. Så kom Sharon os til undsætning, da hun straks trådte ind i den rolle, hun var blevet født til. Hun flyttede ind hos os sammen med sin mand, der var krigsveteran, og hun blev min kones personlige hjemmehjælper.
I løbet af de følgende to år, var det hende, der handlede, lavede mad, gjorde rent og vaskede op. Hun kørte både sin mand og min kone til alle deres +300 lægebesøg, og sorterede titusindvis af piller og sørgede for, at de blev taget på det helt rigtige tidspunkt hver dag.
Og mens hun gjorde alt dette, blev hun selv diagnosticeret med kræft.
Hun gennemgik en mastektomi og efterfølgende kemoterapibehandling.
Hun nynner, mens hun udfører sine daglige gøremål. Hun taler med sig selv, når der ikke er nogen, der lytter til hende. Hun lever hver dag med en uhørt ydmyghed og elegance.
Jeg tog dette billede af hende en dag, inden jeg tog på arbejde. Hun var ikke klar over, jeg var der og så hende.
Det her, mine venner, er hvordan storhed ser ud i et meget roligt øjeblik. Hun venter på, at hendes datters grød skal blive klar for tre hundrede gang, siden hun blev syg. Hun har intet hår, det faldt af i forbindelse med kemoterapibehandlingen. Hun nægter at stoppe med at kæmpe, mod alle odds.
Det er ikke alle, der har en ægte superhelt i deres liv. Det har jeg, og det er derfor, jeg er så taknemmelig hver dag.”
Jeg tror, vi alle kan lære noget af Scotts historie. Der vil altid være mennesker i vores liv, nogle af dem måske familiemedlemmer, som vi finder næsten umulige at elske.
Men lad os gøre alt vi kan for at elske og respektere dem, selvom vi har blandede følelser for dem.
For efter flere års frustration over en familie, han var blevet “påtvunget”, indså Scott endelig, hvilken fantastisk kvinde svigermoderen i virkeligheden var.
Del og spred det smukke budskab.
