Det er meget nemt at lade være med at tænke på de mennesker omkring os, der har brug for hjælp eller har det dårligt. Det kan være kollegaer, familie eller en fuldstændig fremmed på gaden. Selvom nogle mennesker har det dårligt, så bliver de ofte overset, også selvom det eneste man behøver at gøre er at give dem et venligt smil, en skulder at græde ud ved eller en ganske almindelig frokost. Hver uge spiser Greg Smith frokost sammen med Amy. Amy er hjemløs. De får begge meget ud af deres ugentlige møder, men en dag fortæller Amy noget, som Greg ikke troede var muligt. Han valgte at dele historien på Facebook, og siden da har tusindvis af mennesker verden over delt den. Det er egentlig ikke overraskende, eftersom denne historie er værd at dele, således at vi alle kan lære noget af den.
“Mød Amy Joe. I løbet af de sidste par uger har vi mødtes hver tirsdag på de samme gadehjørne, hvor hun sidder. Hun har ikke spurgt mig om penge én eneste gang, hun smiler altid til mig og siger: “God morgen sir, hav en god dag!”
Jeg bærer altid jakkesæt på arbejde, og bliver ofte stoppet på gaden af personer, der spørger mig om penge. Amy Joe har altid bare været rigtig rar, og på grund af hendes dejlige personlighed, blev vi venner og spiser frokost sammen hver tirsdag.
Vi tilbringer omkring en time sammen, og jeg lærer så meget af denne positive kvinde. I sidste uge fortalte hun mig dog noget, der overraskede mig. Hun kan ikke læse.
Amy Joe hverken ryger, drikker eller tager stoffer. Hun har ganske enkelt ikke haft en person i sit liv, der har lært hende at læse. Hun fortalte mig, hvor svært det er at finde et arbejde, når man ikke kan læse. Alle de penge, hun var i stand til at samle ind, bruger hun på at låne bøger, så hun kan lære at læse. Det var noget hun prioriterede fremfor at købe mad. Det chokerede mig totalt!
Bare tanken om at bruge penge på bøger i stedet for mad fik mig til at indse, hvor heldig jeg er med at have en fantastisk familie, der altid har støttet mig i alt, hvad jeg har foretaget mig. Amy Joe har ingen.
Fra nu af spiser vi ikke blot frokost sammen, jeg lærer hende også at læse. Jeg tager hver uge en ny bog med, som vi læser sammen under frokosten, og hun kan herefter bruge resten af ugen på at øve sig i at læse.
Jeg skriver ikke dette for at du skal få ondt af Amy Joe, eller for at du skal hylde mig for at gøre noget for dem, der ikke har det lige så godt som mig. Jeg skriver dette fordi, at det måske kan inspirere andre til at hjælpe et andet menneske.
Der findes mange som Amy Joe derude og ligeledes andre, der har brug for hjælp, som hverken er sultne eller hjemløse. Det kunne være nogen i din familie eller blandt dine venner. Det at hjælpe kan nogen gange være blot at sige hej eller smile venligt til en anden person. Jeg er så priviligeret, at jeg tjener nok penge til, at jeg kan hjælpe Amy Joe, og det vil jeg fortsætte med.
Du ved aldrig, hvad du kan gøre for nogen, før du har prøvet. Hvem er din Amy Joe?!”
Jeg er overbevist om, at verden ville være et langt bedre sted, hvis flere tog sig tid til at hjælpe nogen, der har brug for det, uanset hvor stort eller småt det kan forekomme. Tak for at dele din historie, du er en inspiration for os alle!
Synes gerne om Newsner for flere af den slags artikler.