Jeg var ikke så gammel, da min mormor kom på hospice. Hun var syg, og vi vidste, at hun ikke havde lang tid tilbage at leve i.
Jeg var rigtig glad for min mormor. Jeg ringede tit hjem til hende tidligt om morgenen, før min mor og far var vågnet.
Hun tog altid telefonen. Hun sagde altid, at hun ikke sov, men nu kan jeg godt regne ud, at jeg som regel vækkede hende.
Noget, der var meget tydligt, da hun flyttede på hospice, var, at hun ikke kunne lide at få hjælp til ting, som hun før havde klaret selv. Hun var flov over, at hun ikke kunne klare sig selv mere. At bruge ble var nok det, hun syntes var værst.
Vi har tidligere fortalt om dårlige forhold på flere forskellige plejehjem, men dette er nok det værste, jeg har set.
Camille troede, at han havde fundet et godt sted at bo for sin mor Helen, som var ramt af Alzheimers. Hjemmet blev beskrevet som kærligt og respektfuldt af forstanderen.
Men der gik ikke længe, før Camille anede uråd. Der var noget, som ikke stemte, og da Helen en dag havde et blåt øje, fik han nok. Han installerede et skjult kamera.
Det, han så på filmen, kan man ikke engang forestille sig. Selvom Camille havde sat kameraer op, kunne han ikke tro, at der var nogen, som ville gøre noget så slemt.
Da han så på optagelserne, blev hans værste frygt til virkelighed. Det var ikke kun en af medarbejderne på plejehjemmet, der opførte sig meget groft – det var flere.
I videoen herunder kan vi blandt andet se, hvordan en person pudser næse i Helens lagen og to ansatte som står og råsnaver, mens Helen tydeligt ser utilpas ud.
Flere andre, som bor på hjemmet, går ind på Helens rum og tager hendes ting, uden at nogen fra personalet stopper dem, og værst af alt er det, da Helen får en vaskeklud fyldt med afføring trykket ud i ansigtet.
Jeg har ingen ord for denne grove mishandling, og det lader ikke til at være bedre for de andre beboere.
Da Camille viser optagelserne til forstander Alan Cavell, er han enig og erkender, at de har svigtet deres beboere. Han lover at gøre de ting, der kræves for, at det aldrig sker igen.
Alle i personalet, som mishandlede, har nu fået sparket, men efter at en af dem blev genansat, besluttede Camille, at han ikke længere ville have sin mor der. Forstanderen fik sparket efter hændelsen.
Ingen straf
Til Camille og Helens fortvivlelse blev ingen medarbejdere sigtet for deres grove overgreb.
Helen, som døde i september 2016, var en god mor til syv børn. Hun arbejdede som sygeplejersker under 2. verdenskrig, inden hun alene var tvunget til at flygte fra nazisterne og emigrere til Canada. Takket være hendes årvågne søn fik Helen en værdig afslutning på livet.
Her kan du se en video om mishandlingen – jeg vil gerne advare om meget ubehagelige billeder.
[arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=Xukq1goo66k” /]
At vi gang på gang skal læse den ene historie værre end den anden om vanrøgt og mishandling på forskellige plejehjem gør mig så ked af det og skuffet.
Jeg ved ikke, hvad jeg havde gjort, hvis det havde ramt nogen omkring mig.
Det er vigtigt, at vi hjælpes ad med at DELE dette, så flere kan få øjnene op for det. Ingen mennesker skal opleve sådan noget – det er fuldstændig uacceptabelt!
