Her er plejehjemmet hvor de ældre får champagne til morgenmad

Hjemmelavet smørrebrød, laks, ost og champagne med jordbær. 

Sådan er morgenmaden på plejehjemmet Månstorps Ängar i Sverige.

“Livet skal være godt at leve i vores ældre dage”, siger Sara Carlsson, der er regionschef for måltidsservice hos Förenade Care til avisen Sydsvenskan

På plejehjemmet Månstorps Ängar, som ligger i den svenske kommune Vellinge, prøver man hele tiden at aktivere de ældre med sjove tiltag og aktiviteter. 

Og nu er plejehjemmet begyndt på en ægte succes: champagne-morgenmad. Menuen består blandt andet af hjemmelavet smørrebrød, gravad laks, ost, vindruer og naturligvis champagne og jordbær dyppet i chokolade, skriver den svenske avis Sydsvenskan

“Vi vil virkelig gerne lokke de ældre til at bevæge sig udenfor deres vante værelser og komme ned til restauranten. Der bliver et andet socialt samvær end det, de har på deres egne etager Først tænkte vi morgenmad i hotelstil, men så besluttede vi os for at tage den et skridt videre. Vi laver champagne-morgenmad”, siger Sara Carlsson, der er regionschef for måltidsservice hos Förenade Care til Sydsvenskan

Der bor 56 personer på plejehjemmet, og personalet har bemærket, at flere af beboerne bliver siddende og taler med hinanden efter champagne-morgenmaden. 

“Og det, der er så fantastisk er, at der er nogle, som ellers aldrig kommer ud fra deres værelse, som ville komme ned i dag. Bare det gør det arbejdet værd. At de kom ud er en sejr i sig selv”, siger Sara Carlsson til Sydsvenskan

Tanken er, at champagne-morgenmaden skal finde sted hver anden eller tredje måned. 

Selvfølgelig fortjener vores ældre da lidt luksus og champagne i hverdagen. Det her burde plejehjem i Danmark tage ved lære af. Del gerne, hvis du er enig!

 
 

Læs mere om...