At se sit barn dø i en ung alder, er enhver forælders værste mareridt.
Desværre var det hvad Paul og Megan Sobolik fra Iowa gennemgik for nogle måneder siden, da deres datter døde af Parainfluenzavirus.
For et par måneder siden måtte Paul og Meagans datter Coralynn Sobolik på sygehuset med åndedrætsbesvær. Der blev pigen ramt af tre hjertestop, og sundhedspersonalet var nødt til at udøve førstehjælp på hende i 25 minutter, hvilket People var først til at skrive om.
Førstehjælpen holdt hende i live, men desværre med alvorlige komplikationer. Det viste sig, at fordi Coralynns hjerte stoppede så mange gange, havde hun fået en hjerneskade.
Hendes forældre bad til Gud om, at hun skulle få det bedre.
– Vores datter er det fineste i verden. Hun er sådan en glad lille pige og grinede altid, hendes smil smittede, fortæller hendes mor til People.
Men under det tredje døgn på sygehuset begyndte Coralynns hjerne at svulme op, og efter en computertomografi kom de frygtelige nyheder.
Coralynn var hjernedød. Og bare nogle timer senere var Meagan og Paul nødt til at træffe den sværeste beslutning i deres liv.
– Da vi vidste, at hun aldrig mere ville vågne, og at hun var mentalt væk, vidste vi, at hun ville ønske, at hendes organer kunne hjælpe mennesker i nød, fortæller Meagan.
Efter hendes tragiske død blev den 2 år gamle pige opereret. Men denne her gang var det ikke for at redde hendes liv, men for at hun kunne redde andres.
Hendes forældre delte en video, hvor Coralynn blev kørt ned ad gangen for at donere sine organer samtidig med, at personalet synger Amazing grace. Tanken var at dele videoen på Facebook, sådan at familiemedlemmer kunne være en del af den følelsesladede hændelse.
Men sådan gik det ikke. I skrivende stund har millioner af mennesker set videoen med Coralynn og hylder hende for sin indsats.
– Jeg var målløs, og det var så dejligt at se og føle så meget kærlighed og støtte til vores lille pige, sagde Meagan.
Efter operationen kunne Coralynn donere sit hjerte og redde en 1-årig dreng. Hendes lever reddede en 1-årig pige, og hendes nyrer gik til at redde en 41-årig kvinde.
Modige lille Coralynn overlevede ikke, men hun gjorde en stor forskel i andre menneskers liv.
– Når dit barn donerer sine organer, lever de i nogle andre, og de redder mennesker, som måske ikke kunne være reddet uden dit barns gaver, siger Meagan Sobolik og fortsætter:
– Cora er vores lille superhelt, og jeg tror, at hun bliver en inspiration for millioner af mennesker. Hun vil også hjælpe med at øge bevidstheden om organdonation over hele verden.
Coralynn er en ægte helt. Tre andre mennesker har kunne leve videre på grund af hende.
Alle mine tanker går til familien.
Del gerne den her artikel for at hylde lille Coralynn.