Da denne mor ville tage sin 6-årige datter med i en skatepark for at stå på skateboard for første gang nogensinde, var hun meget nervøs. Hun var bange for, at de store teenagedrenge i skateparken ville være uhøflige eller ikke acceptere at datteren, skulle tilbringe tid i parken.
Men hun havde bestemt ikke forventet, hvad der skete i parken. Det her viser virkelig, at børn og unge ofte har meget udviklede empatiske evner. Hændelsen udspillede sig i Canada, og moderen hedder Jeanean Thomas.
Hun skriver følgende om hændelsen:
Kære teenagedreng i skateparken:
Du er sandsynligvis cirka 15 år gamel, så jeg forventede ikke, at du ville være specielt moden eller at du ønskede en lille pige skulle forstyrre dig på skateboardrampen. Men du var dog ikke klar over, at min datter har villet stå på skateboard i flere måneder.
Jeg fik hende faktisk overtalt til, at det at stå på skateboard ikke blot var noget, drenge gør. Så da vi tog hen til skateboardparken og så, at den var fyldt af teenagedrenge der røg og bandede, havde hun blot lyst til at vende om og gå hjem igen.
I al hemmelighed ønskede jeg også, at vi bare skulle gå hjem igen, eftersom jeg ikke havde lyst til at aktivere min mor-stemme og begynde at diskutere med jer. Jeg havde ikke lyst til, at min datter skulle føle, at hun var nødt til at være bange for nogen, eller hun ikke havde lige så meget ret til at være i skateparken, som I har.
Så da hun sagde, “mor, der er så mange store drenge”, svarede jeg roligt, “Det betyder ikke noget, de ejer ikke skateparken”. Hun fortsatte med at gå ned ad rampen, selvom du og dine venner kørte forbi hende med flyvende fart og udførte tricks lige ved siden af hende. Hun kørte kun ned af rampen 2-3 gangen, inden du gik hen til hende og sagde:
“Hey, undskyld mig…”
jeg forberedte mig straks på at give dig min “hun har lige så meget ret til at være her, som I store drenge har”-tale, da jeg hørte dig sige: “Du står helt forkert med fødderne på skateboardet. Skal jeg ikke hjælpe dig?”.
Herefter fortsatte du med at hjælpe min 6-årige datter i en hel time, hvor du blandt andet viste hende, hvordan man holder balancen, og hvordan man styrer på et skateboard. Og hun lyttede til dig: noget som de fleste vokse mislykkedes med! Du holdt hende i hånden og hjalp hende op, når hun faldt, og jeg hørte dig sågar sige, at hun skulle holde sig væk fra rækværket, så hun ikke skulle komme til skade.
Jeg vil gerne have, du skal vide, at jeg er stolt over, at du er en del af mit lokalsamfund, og jeg vil gerne takke dig for, at du var så venlig mod min datter. Selvom dine venner drillede dig med det. Hun gik derfra med en følelse af stolthed og en følelse af, at hun kan gøre alt, hun ønsker. Alt takket være dig.
Du må hjertens gerne dele moderens smukke ord med dine venner, hvis du også mener, at drengen udførte en god og flink gerning 🙂
