Anoreksi er et fremskredent problem i nutidens samfund, hvor modebladene dikterer, at det perfekte kropsideel nærmest er en udhungrende kvindekrop. Dette sætter stor pres på vores ungdom, der føler sig pressede til at efterstræbe disse kropsidealer, hvilket kan resultere i, at man udvikler en sygdom så forfærdelig som anoreksi.
Dette indlæg er gået viralt på Facebook, efter Julie Augusta Mandahl-Friis valgte at dele en oplevelse, som hun havde i forbindelse med en bytur, hvor hun sætter fokus på det stigende anoreksiproblem samt kvinders skønhedsidealer. Hun har overlevet anoreksi, og er i særdeleshed en smuk samt modig kvinde.
Dette var et oplæg, der rørte mig dybt, men det frembragte ligeledes vrede i mit sind. Hvordan kan vi behandle vores medmennesker på denne måde? Jeg håber, at denne modige kvindes budskab bliver delt af så mange mennesker som muligt. Vi er nødsaget til at italesætte dette, da nutidens skønhedsidealer gør, at mennesker bliver syge.
Julie Augusta Mandahl-Friis skriver:
“Kære du der kaldte mig en “fed so” da jeg var i byen sidst.
Kære du, ja du har ret. Jeg er sgu nok blevet lidt rund over hoften. Og ja, min mave buler, det sker når man kommer op og veje næsten 90 kg og ikke er 4 meter høj.
Det du ikke ved er at jeg de sidste 3 år har kæmpet en kamp mod spiseforstyrrelse. At jeg de sidste 3 år har valgt at tage omkring 40 kg på. Og at de 40 kg har givet mig livet og glæden tilbage.
De 40 kg har været en kamp, det har været med tåre og med sejre, og vigtigst af alt, en indstilling om at jeg var mere værd en de sørgelige små tal der stod på min badevægt.
Jeg ved godt at når du kigger på mig, så ser du en “fed so”, men når jeg kigger på mig selv, så ser jeg et menneske der har overlevet.
Jeg elsker min krop. Min krop minder mig om at jeg valgte livet og ikke samfundets glorificering af undervægtige idealer, der egentlig bare gjorde mig mere ulykkelig.
Jeg er sej. Jeg tropper op i et par jeans der for min røv til at se godt ud og danser som en gal og har det fantastisk sjovt. Mens du tropper op med et par dumsmarte kommentarer, der får dig til at virke usympatisk.
Jeg havde en fantastisk aften. Også selvom du følte du havde retten til at kalde mig noget nedsættende.
Og måske er jeg en “fed so”, men jeg er også et fantastisk og hjertevarmt menneske, der har valgt at være glad, frem for at være din type.”
Del venligst denne historie, så flere mennesker kan blive inspirerede af denne smukke kvindes mod!
Kære du der kaldte mig en “fed so” da jeg var i byen sidst. Kære du, ja du har ret. Jeg er sgu nok blevet lidt rund…
Publicerat av Julie Augusta Mandahl-Friis den 7 mars 2016
Synes gerne om Newsner for flere af den slags artikler.