Alt den ældre mand ville, var at fejre sin fødselsdag sammen med familien. Han ville bare møde alle børnene og børnebørnene, spise lidt god mad og være sammen med dem ud på aftenen.
I begyndelsen af decmber valgte han en restaurant i mexicanske Veracruz, pyntede op med serpentiner og festhatte og begyndte at forbede en stor fest.
Derefter satte han sig på en stol og ventede. Og ventede. Og ventede.
Tiden gik og snart sad den 61-årige mand, Eduviges Villatoro, alene på sin stol.
Ingen familiemedlemmer dukkede op for at gøre ham selskab – og snart begyndte de andre gæster i restauranten at undre sig over, hvad der foregik.
Til sidst rejste manden sig op. Han rømmede sig og bad de øvirge restaurantgæster om opmærksomheden og sagde:
“Det er min fødselsdag i dag, jeg bliver 61 år gammel og jeg har gjort klar til fest. Jeg har købt kage, eftersom jeg skulle møde min familie her for at fejre min fødselsdag. Jeg håbede, at mine børn, børnebørn og min kone ville komme. Men som I ser, er ingen dukket op,” sagde manden ifølge restaurantejeren Patty Rodríguez, som delte hændelsen på Facebook.
Med gråd i stemmen sagde han så:
”Det er derfor, jeg nu spørger, om nogen vil gøre mig selskab for at fejre min fødselsdag og synge ‘Han skal leve’. Det vil gøre mig meget taknemmelig.”
De fremmede på restauranten tøvede ikke et sekund.
En efter en rejste de sig og gik en til Eduviges, krammede ham og flyttede bordene sammen for at give den 61-årige den fest, han fortjente.
De kendte ham på ingen måde – men viste varme og medmenneskelighed til et menneske, som havde allermest brug for det.
Takket være de fremmedes uventede respons, blev hændelsen hurtigt kendt på hele Facebook.
I sandhedens navn var Eduviges Villatoros fødselsdagsfejring bare et eksperiment. Man ville se, hvordan helt fremmede og uvidende mennesker reagerede på, at nogen sad i sin ensomhed og sørgede.
Eksperimentet gav et udfald, de aldrig havde turde forvente sig – og det viste, hvor fin verden kan være.
For Eduviges var det bare et eksperiment, men de fremmede menneskers reaktion var helt ægte. Det varmer mit hjerte at læse om, hvordan verden stadig kan være et godt sted – og det giver mig tro på menneskeheden.
Spred gerne den fine historie videre til dine venner, som en påmindelse om hvad der virkelig betyder noget her i livet: varme, fællesskab og medmenneskelighed.
