Vi lever i en tid, hvor vores ældre medmennesker meget ofte forsømmes og glemmes. Ikke bare af myndigheder og politikere, men også i en hverdag, hvor det let bliver tomt og ensomt uden pårørende eller venner i livet.
Derfor gør det mig glad at læse om mennesker, der slipper deres egne bekymringer og gør alt, hvad der står i deres magt for at give ældre en mening med livet – om det så bare handler om at være der og bruge tid med dem.
Denne historie om 39-årige Lucy Ashen og hendes aldrende nabo er netop sådan en historie, som vi alle burde læse, reflektere over og sprede videre for at gøre opmærksom på budskabet: at vi skal have tid til vores ældre medmennesker.
I 21-årig havde Lucy Ashen, som er mor til tre, boet i det samme etagehus i den engelske hovedstad London.
Naboen, en ældre kvinde, så hun af og til – men de var ikke andet end bekendte, eftersom den ældre dame ikke stolede på folk og ikke ville lukke nogen ind i sit hjem.
Lucy vidste, at nabokvinden boede alene uden nogen, der så efter hende, og hun fornemmede derfor, at kvinden måske havde brug for hjælp, men bare ikke ville bede om det.
I flere år forsøgte Lucy at vinde den ældre dames tillid – og en dag sidste efterår var de så gode bekendte, at Lucy fik lov til at skubbe døren op og kigge ind.
Men hun havde aldrig kunnet forberede sig på, hvor galt det faktisk stod til.
“Hvad jeg så, da hun endelig lukkede mig ind, vil jeg aldrig glemme! Det var frygteligt!”, skriver Lucy Ashen på Facebook.
Kvinden levede i skidt og snavs, der knapt kan beskrives med ord.
Møblerne var slidte og fyldt med huller.
Gulv og vægge var dækket med skidt og aflejringer.
Alt tøj var møgbeskidt.
Der var ikke engang mad, for køleskabet var gabende tomt.
Kvinden selv havde ikke været i bad i 13 år og sov bare på en beskidt madras på gulvet.
Sådan fortjener ingen at bo – og Lucy vidste straks, at hun måtte gøre noget.
Med hjælp fra sin 14-årige datter gik Lucy i sving.
De smed alle møbler ud og gjorde rent i 60 timer i alt for at få lejligheden i acceptabel stand.
Derefter vendte Lucy sig mod Facebook, hvor hun fortalte om situationer og skrev en liste over det, der var brug for.
“Jeg kunne ikke i min vildeste fantasi have forestillet mig, hvad der ville ske! Responsen har været overvældende!”, skriver Lucy på Facebook.
Folk tilbød deres hjælp, de donerede alverdens ting og sager – og indenfor et døgn var der sat flueben ved 80 procent af tingene på listen.
Takket være alle vidunderlige medmenneskers venlighed, generøsitet og kærlighed blev alt forandret.
På kort tid havde kvinden pludselig fået en seng at sove i, rene lagner, smukke møbler, nyt tøj og et fyldt køleskab.
Men endnu vigtigere: hun havde endelig fået selskab.
“Hun er virkelig blevet reddet fra et ensomt og fornedrende liv. Hun har fået sin værdighed igen, og jeg tror, at hun vil leve resten af sit liv godt og omgivet af kærlighed”, skriver Lucy på Facebook.
Den her historie er så meget større end Lucy og hendes nabo. Den er et vidunderligt eksempel på menneskelighed, når den er allerbedst, og den er et eksempel på, hvor stor forskel vi kan gøre, hvis vi står sammen.
Del den stærke historie videre for at vise alle, hvor vigtigt det er, at vi passer godt på ældre mennesker!
