En lille pige ved navn Alba fik en hård start på livet, da hun blev forladt af sin mor og derefter afvist af 20 adoptivfamilier. Alt sammen på grund af hendes Down syndrom.
Den lille glade pige havde heldigvis en lys skæbne, som ventede på hende. Fra den dag singlefaren Luca Trapanese dukkede op på børnehjemmet, blev hendes liv aldrig det samme igen.
Flere medier har bemærket den homoseksuelle singlefar Luca Trapanese, som var den eneste, som ville adoptere pigen med Downs syndrom.
Ifølge BBC har den 41-årige far udgivet en bog, hvor han fortæller om rejsen til at blive far til lille Alba. I bogen skriver han, at en vigtig drivkraft i kampen om at få godkendt ansøgningen om adoption var, at han ville “eliminere stereotyperne om faderskab, religion og familie”.
Især i Italien har adoption været problematisk for enlige og homoseksuelle, noget også Luca fik at mærke.
Luca adopterede Alba, da hun bare var 13 dage gammel. Da han selv arbejdede med børn med særlige behov, så havde han erfaring med i bagagen og var følelsesmæssigt klar til at give den lille pige et godt liv.
Luca betragtede Alba som sin rigtige datter, og så snart hun var blevet lidt større, så lavede makkerparret alt sammen.
I et interview med BBC fortæller Luca, at Alba er ved at vokse op til en glad, men bestemt og bevidst lille pige, som han er meget stolt af.
Sådan en skæbne gør mig helt varm indeni. Del gerne for at hylde denne enestående far.