Mens mange elskede gymnasietiden, så var det nogle rigtig smertefulde år for mange teenagere. At passe ind og blive holdt af virker vigtigere end noget andet på det tidspunkt, men mange har ikke engang nogen at spise frokost med.
Med små midler kan man gøre en stor forskel, og det har denne beundringsværdige fodboldtræner fået sine spillere til at forstå. Ikke bare er de blevet bedre fodboldspillere, men også bedre mennesker.
I USA er amerikansk fodbold på gymnasieniveau meget større end vi kan forestille os. Er man dygtig, kan man blive tildelt et stort stipendium til at studere på universitetet, hvilket mange ønsker, da det koster meget i USA.
De, som er stjerner på holdet, er ofte de mest populære fyre på skolen. De er muskuløse, gode til sport, og mange vil være som dem.
Ny træners usædvanlige krav
Da Emmaus High School i Pennsylvania ansatte en ny fodboldtræner i 2018, begyndte snakken hurtigt at gå. Ikke bare formåede han at ændre spillernes metoder, men også deres attituder, noget som blandt andet Spotlight har bemærket.
Den nye træner Harold Fairclough ville se resultater flere steder end på plænen.
– Jeg forsøger at have en positiv indvirkning, ikke bare på fodboldbanen, men også på skolen som organisation, siger træneren.
Selvom Harold kun var ansat for at træne gymnasieeleverne i fodbold, så tog han stort ansvar for, hvilken mentalitet han overførte til dem.
Frokost med nogen som er ensom
Harold introducerede noget, han kalder “frokost-kammerat”, som gik ud på, at alle på holdet skulle spise frokost en gang om ugen med nogen, som ser ud til at behøve selskab. Han tænkte især på andre elever, som var udenfor eller havde det hårdt på en eller anden måde.
Da Harold indgød meget respekt, gjorde spillerne som han sagde, og det skulle snart give fantastiske resultater.
En pige, som blev født med særlige behov, får nu selskab af en af holdets bedste spillere til frokost. Ikke bare en dag om ugen, men hver dag.
Efter nogle uger var det sat i system, at alle havde nogen at spise frokost med, og stemningen på skolen var meget bedre og tryggere.
”At kigge på dem og se dem kæmpe med nogle ting, og at vi lærte dem, og at se dem lære, det var fantastisk. Da vi kom over den første pukkel var det okay. Det var godt, at vi kan gøre dette”, siger træneren.
