Jens, 21, døde pludseligt – med disse hjerteskærende ord vil forældrene advare andre

Jens Lunde Tusvik gik bort den 28. januar. Han blev bare 21 år gammel.

Dødsfaldet var pludseligt, uventet, og familien er knust.

Nu vil forældrene advare andre.

”Vi kom alle fire hjem fra skole og arbejde, da far skulle hente dig til middag. Den her dag vil vi aldrig glemme” skriver forældrene i mindeordet.

21-årige Jens kæmpede med et misbrugsproblem, og det var som til sidst kostede ham livet.

Efter hans bortgang har familien publiceret flere hjerteskærende ord om sønnen på sociale medier. De ønsker nu at advare andre og håber, at det som skete med deres elskede søn, ikke kommer til at ske for nogen anden.

Vår kjære Jens har mange gode venner, familie og bekjente som nå lurer på hva som har skjedd med han. Derfor velger vi å…

Gepostet von Gyril Lunde Tusvik am Mittwoch, 29. Januar 2020

Forældrenes mindeord

Forældrene har nu publiceret deres mindeord på Facebook, og der kommer de med en stærk opfordring – en advarsel til andre.

”Vi har et inderligt stort ønske her i dag. Vær nu sød! Vælg ikke den løsning! Beruselse har skabt så meget smerte for så mange, inklusive alle omkring. At forsøge en gang kan få enorme og alvorlige konsekvenser”, skriver de.

De skriver også, at det er en sygdom, og at det er noget, som kan ske i alle familier. De ønsker derfor at se mere åbenhed om emnet: At vi tør tale om det, stå sammen mod alle skadede og aldrig give op.

“Kan dette tragiske som er sket føre til, at mindst et menneske nu beslutter sig for at holde sig fra beruselse og dette miljø, så kan der komme noget godt ud af, at vi har mistet det kæreste vi har,” udtaler forældrene i mindeordene.

Du kan læse mindeordene i deres helhed længst nede i artiklen.

Hjerteskærende dødsannonce

På Facebook har forældrene også delt den hjerteskærende dødsannonce.

“Vores kære, elskede, livsglade Jens,” står der blandt andet.

“Vi savner dig så inderligt, Jens” er også en sætning, man lægger mærke til i dødsannonce.

Den 7. februar blev han begravet.

Morens ord – efter dødsfaldet

Dagen efter dødsfaldet lagde hans mor følgende ord ud:

”Vores kære Jens har mange gode venner, familie og bekendte, som nu undrer sig over, hvad der er sket med ham. Derfor vælger vi at gå ud med det, vi ved.

Vores smukke, fine, gode Jens døde hjemme i sin seng i Heistad i går.💔 Vi er i chok og sorg, og alt er så smertefuldt og uvirkeligt!

Vi kender ikke dødsårsagen. Dette vil afklares på Rikshospitalet så hurtigt som muligt.
Vi takker for alle varme ord og støtte, som I har givet os under denne meget svære tid. Vi ser alle beskeder, selvom vi ikke svarer. Vi kæmper os igennem dette og må tage et minut ad gangen. Vi har en nær familie omkring os (…).

Varme kram fra Stein Thomas, Gyril, Elias og Live ❤️❤️❤️”

Her er forældrenes mindeord i deres helhed:

Mindeord for Jens Lunde Tusvik fra mor og far (læst i kirken) ❤️

“Vores kære dreng! Det her er så inderligt svært. Sorgen, som vi nu føler, er bundløs og uudholdelig. Vi mistede dig så hurtigt! Desværre blev livet ikke det, vi drømte om.

For halvanden uge siden oplevede vi et frygteligt mareridt. Vi var alle fire kommet hjem fra skole og arbejde, da far ville hente dig ned til middag. Denne dag vil vi aldrig glemme. Den rædsel vi følte. Verden kollapsede for os, og vores hjerter blev revet itu. Hvordan skal vi klare at komme videre uden dig?

Da du blev født i Bergen for 21 år siden, gik vi begge på lærerhøjskolen. Vi tænkte, at det ville gå fint at have dig med i skole, fordi børn sover meget den første tid. Men ikke du. Fra du var tre uger lå du i vognen med vidtåbne øjne for at sørge for, at du ikke gik glip af noget. Ved din egen barnedåb var du tre måneder. Da sang du med for fuld hals, da orglet satte i gang. Du snakkede helt flydende, da du var 1 år, og du hoppede og løb konstant. Dit smil og de lyse krøller vil vi altid se for os. Du stod på snowboard, da du var 4 år, du klatrede, hoppede og faldt. Da du var 6 år sprang du salto, hvor du stod på stranden. Du elskede at være aktiv og lege. Vi husker godt dit store smil, da du skulle starte i skole. Du glædede dig enormt! Desværre forsvandt denne glæde hurtigt, og skolens rammer dengang blev for dig for trange. Vi har ofte talt om, at du havde haft det super, hvis du levede i regnskoven…

Vi ville så gerne, at du skulle udnytte dit enorme potentiale og få udløb for al energien. Du var aktiv i mange forskellige sportsgrene, og du mestrede alle lige godt. Det blev ikke desto mindre svært at forholde sig til faste klokkeslæt og regler. Vi ved også, at du ikke kunne lide konkurrencer, men at aktiviteten og legen var nok i sig selv. Det var i fri leg, du var i dit es! På bådture om sommeren med familien var det altid dig, som satte gang i gemmeleg, badning, spring fra bjerget, fiskeri og meget mere. Du fandt også på en ny leg, som hed “Bank på legehuset” og fik hele området med dig. Du lærte både Elias og Live at cykle, stå på ski, dykke, springe salto på trampolinen, hoppe fra legehustaget og meget mere. Du var et forbillede, som de så op til i aktivitet. Du bekymrede dig om dine søskende og passede på, uden at de altid var klar over det.

Der har altid være noget særligt ved dig, Jens. Du havde utroligt mange gode evner på alle områder. Hvis det var noget, der interesserede dig, lærte du hurtigt og let. Så var du udholdende og blev bare ved. Din motorik har været imponerende! Du var også løsningsorienteret. Da du var på tur med idrætsklassen på Hardangervidden, havde du glemt soveposen. Der var 0 grader. Din lærer sagde, det var typisk, at det var dig, men gudskelov, at det var dig, fordi du kunne håndtere det. Alt kunne du!

Familien har altid betydet meget for dig. Du var med på ferier og ture med os, og ville også være med nu til sommer. Traditioner var meget vigtige for dig, og sidste jul kom du hjem for at pynte juletræet med Elias og Live. “Det er jo en tradition!” sagde du. Efter en champagnefrokost med dine venner den 17. maj, måtte du ud at fejre lidt i Heistad med familien hos mormor og morfar, selvom alle andre tog til byen. Og hvert eneste forår, siden du var lille og ind til nu, er du altid kommet hjem med en buket med de første blå anemoner til mor.

Livet med dig har været en rutsjebane, og det har været udfordrende at være gode forældre og søskende. Du kæmpede med en indre uro, som gjorde, at du handlede meget impulsivt. Du følte dig uden for og anderledes og sagde til os, at selvom du var sammen med mange mennesker, kunne du føle dig ensom. Alle disse følelser gjorde, at du efterhånden begyndte at blive beruset. Du ønskede at løse det vanskelige, du fandt noget, som gav dig spænding og ro, når du trængte til det. Du var overbevist om og tryg ved, at dette var helt ufarligt at prøve. Du sagde, du havde fuld kontrol, at vi var gammeldags og ikke havde nogen anelse.

Vi har kæmpet for dig Jens og aldrig givet op. Talt med dig, prøvet at passe på dig dag og nat, ringet til dig, skrevet til dig, kørt rundt og ledt efter dig, skreget, råbt og grædt, men intet nyttede. Problemerne blev større, og vi har været skrækslagne. Du havde ikke længere kontrol. Som vi har forstået det, skulle du denne gang prøve noget nyt. Dette tålte du ikke. Håbet vi har haft så længe om, at dette kommer til at gå godt, kollapsede. Midt i al sorgen er det godt at vide, at du ikke ønskede dette selv. Du var glad for livet. Vi ved også, at du ikke led.

Det er vanskeligt føle man befinder sig på ydersiden af forventninger til, hvordan livet skal leves. Vi tænker, at formen vi presses ind i, ofte kan føles for smal. At føle sig anderledes eller føle sig uden for er den korteste vej til smertefulde løsninger, som beruselse.

Vi har et inderligt stort ønske her i dag. Vær nu sød! Vælg ikke den løsning! Beruselse har skabt så meget smerte for så mange, også for alle, som er omkring. Prøver du én gang, kan det få enormt store og alvorlige konsekvenser. Ingen ved, om man er eksponeret for at blive afhængig, og bliver man det, er det så stærke kræfter som styrer. Kan dette tragiske, som er sket, føre til, at mindst et menneske bestemmer sig for at holde sig fra beruselse og dette miljø, så kan der komme noget godt ud af, at vi har mistet det kæreste vi har.

Dette er en sygdom, og det kan ske i alle familier. Vi må turde at tale om det. Og vi må stå sammen mod alt det onde og aldrig give op.

Du Jens sagde, at nu ville du få hjælp, for du ville ikke fortsætte længere. Du skulle have dit første møde med en ruskonsulent sidste fredag. Du fortalte os flere gange på det sidste, at du endelig havde fundet ud af, at du ville være snedker og undersøgte muligheden for en lærlingeplads. Senest søndag planlagde du og far en gåtur på Hardangervidden til sommer. Fremtidsplanerne var nu mange og lyse.

Du havde altid mange omkring dig, som støttede og heppede på dig. Farfar, som ringede og talte med dig mange gange hver dag. Gode og nære samtaler med mormor og morfar, farmor og farfar. Tante Hege, som har skypet med dig fra Danmark. Fætter Lars, som inviterede dig til Oslo og prøvede hårdt at få dig til at forstå alvoren. Tanter og onkler, fætre og kusiner. Lise på idrætslinjen, som altid hjalp dig og støttede dig, gav dig nye chancer og, hvis du manglede afleveringer eller prøver og tog dig med som træner på Gulset-turen. Hun så dig! Kjetil i Eidanger IL som fik dig med som leder på lejre for mindreårige flytninge, cykelture til til Kristiansand, Trysil og Mallorca. Du havde mange gode venner. Marthe, som tog dig ind til sig og passede på dig de gange, det blev vanskeligt hjemme. Og du havde Thea, verdens bedste kæreste, som støttede og forstod dig. Hun så alle dine gode egenskaber, og den du var. I to planlage fremtiden sammen, og vi er så glade for at have fået hende ind i vores liv. Mange stod omkring dig og os. Alligevel har vi følt os alene og hjælpeløse i et system, som ikke fungerer.

Du efterlod mange aftryk, Jens. Hvor du end har været, har vi fået feedback om, at du gjorde indtryk. Spillede og satte aktiviteter i gang for børnene, som du arbejdede med, fik ros for din evne af voksne til at tale og være nærværende i nuet, og ikke mindst var du altid sød og artig. Uanset hvem – du respekterede alle.

I disse dage har vi været heldige at få mange besøg af nogle af dine venner. Det har været så godt at tale, lytte og græde sammen med dem. For nogle fantastiske venner! De har delt og fortalt så meget om dig, og det har været så godt. De sagde, at du var verdens bedste ven, og at ingen kan erstatte dig. Når du var sammen med det, skrev du ofte en besked bagefter, hvor der stod: “Det var så hyggeligt at være sammen med dig”. De sagde, at du så alle og havde et tredje øje. Du var meget opsat på at hjælpe dem, som havde brug for det, og du var god at tale med. Du fandt på meget sjovt og spredte liv omkring dig.

I vores dybe, uendelige sorg er vi blevet holdt oppe af gode mennesker omkring os. Vi er uendeligt taknemmelige for al varme, organisering og hjælp. Hver gang vi græder, er der arme, som kommer og holder om os. Vi behøver jer også i fremtiden!

Vi fire må lære at leve som en familie uden Jens. Vi er så lykkelige for at have Elias og Live, som er en god støtte.

Så vi må huske, at historien om Jens ikke handler om hans sygdom. Den største del af historien handler om en dreng, som levede stærkt og intensivt og gjorde et stort indtryk på mange mennesker omkring ham. Han var en gave, en mand som ikke gik langs den lige vej med alle andre, men valgte altid de vilde stier. Han spredte megen kærlighed til et stort antal mennesker. Jens havde et kortere liv end vi havde forestillet os, men vi levede også hele hans liv sammen med ham. Vi ved, at det var godt for ham.

Kærligheden vi delte kommer altid til at være der. Dem som er sammen med dig nu er lykkelige, Jens!”

Alle vores varme tanker sender vi nu til disse modige forældre, som deler denne hjerteskærende historie.

Forhåbenligt kan dette hjælpe – og måske redde – andre.

Del gerne artiklen og efterlad et hjerte i kommentarerne for familien.