To-årige Vivian Keith så ofte byggearbejderne fra sit vindue på børnesygehuset på den anden side af vejen. Hun var, som mange andre børn, fascineret af alt det, der foregik på byggearbejdspladsen. Den kræftramte pige plejede at vinke til byggearbejderne – og hver gang stoppede hun aldrig med at vinke, før hun fik svar. Altid vinkede byggearbejderne tilbage til den lille pige, men en dag besluttede de sig for at gøre noget mere.
Da jeg så, hvad de fandt på, blev jeg varm i sjælen! Det er sådan noget, som gør, at hverdagen bliver lidt lettere for kræftpatienter og deres nærmeste. Del gerne historien, hvis du også synes, at byggearbejderne fortjener en hyldest for deres medmenneskelighed.
