En forælders værste mareridt er at se sit barn sygt. Man kan føle sig magtesløs og bekymret. At se sit elskede barn have det dårligt, er ganske enkelt det værste der findes.
Rutch Scully, mor til Nolan, 4, oplevede noget frygteligt.
Da hun kom ind på badeværelset, så hun Nolan ligge der, på badeværelsesmåtten uden for døren. Hun indså straks, at det var meget alvorligt.
Da Ruths søn var tre år gammel fik han en tilsyneladende helt almindelig forkølelse. Moderen stressede ikke over det, for symptomerne tydede ikke på noget alvorligt.
Men snart blev det værre, og Nolan begyndte pludselig at snorke højt om natten. Desuden virkede det som om, at han fik problemer med at trække vejret.
For at være på den sikre side, tog Ruth sin søn med på sygehuset, hvor han blev undersøgt, skriver Yahoo News.
Lægen udskrev både antibiotika og næsespray til den lille dreng.
Nolan fik det dog ikke bedre, hvorfor lægerne besluttede sig for at fjerne hans polypper og mandler.
Efter yderligere undersøgelser viste det sig, at lille Nolan var ramt af kræfttypen rhabdomyosarkom.
Den tragiske besked indebar, at Nolan måtte tilbringe store dele af sin tid på sygehuset, hvor han blev behandlet med stråler og kemoterapi.
Ville ikke skilles fra sin mor
Nolan blev desværre meget syg, og det eneste han fandt tryghed i, var moderen. Han ville altid være hos sin mor, og når hun gik på toilettet eller skulle i bad, så ventede han altid udenfor badeværelsesdøren.
I februar 2017 var Nolan så dårlig, at behandlingerne ikke længere havde en effekt. Lægerne havde gjort alt, men prognosen så meget dårlig ud.
Ruth indså, at hendes elskede søn ikke havde lang tid tilbage. Nolan forstod det også. Han var knust, men også bekymret for, at han ville svigte sin mor.
Nolan forstod, hvor meget moderen havde gjort for ham igennem livet. Hvor meget, hun havde kæmpet for hans skyld.
Da Nolan forlod sygehuset med familien, var det formentlig et spørgsmål om dage.
Ruth tog et bad, og Nolan ventede udenfor badeværelsesdøren, som han altid gjorde.
Men da Ruth kom ud fra badeværelset, var Nolan røget i koma. Mirakuløst nok vågnede han, og Ruth kunne slappe af. Så gik hun i seng for at sove. Nolan krøb ned ved siden af sin mor. Så sagde han:
“Jeg elsker dig mor”.
Derefter sov han. Desværre for altid. Hans hjerte var stoppet med at slå.
Hvilken frygtelig sorg, at en så ung dreng ikke længere lever. Han elskede virkelig sin mor, og hun elskede ham. Det her er virkelig smertefuldt at høre om. Hvil i fred, elskede lille Nolan.