En kræftsyg mand er i kritisk tilstand, efter han blev trukket ud af sin varevogn og presset mod jorden under et brutalt røveri med tre mænd uden for en Family Dollar-butik i North Carolina.
Marvin Herring blev forfulgt af en mand, da han forlod butikken i Fayetteville torsdag.
Han blev derefter overfaldet, da han gik ind i sin varevogn, som holdt på en handicapplads.
“[Fyren] kom op fra bagsiden af varevognen, som han kørte, som var parkeret ved hoveddøren og trak ham ud af varevognen”, fortæller Marvins steddatter, Cortney Locklear, til WRAL News.
“Da han blev trukket ud, ramte han betonen, han slog hovedet ganske hårdt”, tilføjer hun.
Den 53-åriges tegnebog og penge blev stjålet af røveren, som derefter blev kørt væk af to andre mænd.
Marvin, som fik sin kræftdiagnose for tre år siden, blev efterladt hårdt såret efter overfaldet og er i øjeblikket på sygehuset, hvor han er koblet til en respirator.
Cortney siger, at familien nu står over for den hjerteskærende beslutning om at fjerne ham fra de livsbevarende maskiner.
“Vi blev frarøvet mange minder”
Cortney fortæller, at hendes stedfar sjældent forlod huset, efter han fik sin diagnose. Men denne dag besluttede han at tage i butikken for at købe blomster til at lægge på sin mors grav.
“Det er bare en rigtig sørgelig situation”, sagde hun om overfaldet til WRAL News.
”Jeg skal giftes i år. Jeg håbede virkelig, at han fortsat ville klare sig igennem kræften og kunne deltage i september. Men desværre blev vi frarøvet det. Vi blev frarøvet mange minder, og han blev berøvet for den tid han nu havde tilbage”.
Politiet sagde, at Marvins overfaldsmand kørte væk i en sølvfarvet Dodge Magnum. De leder stadig efter gerningsmanden.
En familiefar
Cortney sagde, at hendes stedfar elskede at spise, shoppe og tage sig af sine to børnebørn.
“De bliver 1 år den kommende måned, og han elskede dem”, sagde hun. “Han elskede at made dem, og vi spøgte med, at han gjorde dem fede, og han ville gøre alt muligt med dem.”
Politiet mener, at hvis Marvin dør, bliver der tale om en mordefterforskning.