
Hvis du spørger mig, er en af de største fordele ved at være voksen, at man – generelt set – kan gøre, hvad man vil, når man vil.
Det inkluderer at klæde sig, som man har lyst til, style sit hår, som man ønsker, og selv kan bestemme, hvordan man ser ud.
Det er en frihed, vi alle nyder godt af. Men kun få af os tager kreativiteten så langt som Amber Luke, en ung kvinde fra Australien, der har sat sig et usædvanligt mål: at få dækket hele sin krop med tatoveringer.
Ifølge rapporter fik Amber sin første tatovering, da hun var 16 år, og siden da har de været en vigtig del af hendes liv.
Gennem årene fortæller Amber, at hun har brugt svimlende 540.000 kroner (120.000 AUD) på at forvandle sig til det, hun selv kalder “Dragepigen.”
Men det har ikke været en nem proces. Langt fra. For nogle år siden, da hun fik tatoveret sine øjenæbler, var det tæt på at ende katastrofalt.
– Desværre gik min tatovør for dybt ind i mit øje. Jeg var blind i tre uger. Det var ret brutalt, fortæller hun.
Selvom Amber tidligere lignede en helt almindelig blond pige, har hun eksperimenteret så meget med kropsmodifikationer, at hun i dag er næsten ukendelig.
Foruden at have tatoveret sine øjenæbler (og stort set hver eneste synlige centimeter af sin hud) har hun også fået splittet sin tunge, så den ligner en slangetunge.
Ifølge Daily Mail har Amber, der bor i Brisbane, Australien, brugt cirka 540.000 kroner (120.000 AUD) på kropsmodifikationer, herunder 225.000 kroner (50.000 AUD) på cirka 600 tatoveringer og 315.000 kroner (70.000 AUD) på kirurgiske indgreb.

Hendes utraditionelle udseende kan virke overraskende for nogle, men Amber fortæller på, at hendes forvandling har reddet hende fra et liv med depression og mulig selvmord.
“Dragepigen” forklarer:
– Jeg var så kronisk deprimeret, selvmordstruet og gik rundt som en levende død. Jeg var følelsesløs. Jeg hadede mig selv det meste af tiden – det had lå dybt i mig. Det plagede mig. Nu har jeg fuldstændig forvandlet mig til en person, jeg er stolt af at være. Jeg er en stærk kvinde, der præcis ved, hvad hun vil, og hvem hun er.
For et par år siden delte Amber en række billeder, der viste, hvordan hun så ud, før hun begyndte at ændre sin krop. Og det er mildest talt opsigtsvækkende at se resultatet.

Amber fortæller, at hun blev udsat for en del kritik, da hun fik sin første tatovering. Men det har ikke stoppet hende fra at forfølge sin drøm om at få tatoveringer over hele kroppen og dermed udtrykke sig gennem kropskunst. Det er ikke alles kop te, men så længe hun er tilfreds med sin krop og tatoveringer, så er det trods alt det vigtigste!
Hvad synes du om Ambers mange tatoveringer og nye udseende? Giv gerne din mening til kende i kommentarfeltet på Facebook!
LÆS MERE:
- 9-årig pige tatoveret: Nu går hele internettet amok
- Kvinde forklarer, hvorfor hun har fået tatoveret sin kærestes navn i panden