Den 23 oktober 2023 blev en dreng født på Cambridge Memorial Hospital i Canada. Han slog rekorden som den største baby på hospitalet siden 2010.
At byde sit barn velkommen til verden er ofte et af de lykkeligste øjeblikke i livet.
Kærligheden til de små er ubeskrivelig, og der er intet, der kan sammenlignes med følelsen af at holde sit barn i armene for første gang.
Inden fødslen er der dog også nogle ting, som de fleste bekymrer sig om eller er nervøse for. Blandt andet babyens størrelse.
Største baby i hospitalets historie
For Britteney og Chance Ayres var det et ægte chok, da de første gang mødte deres lille, eller i dette tilfælde store, søn for første gang.
Den 23 oktober 2023 blev Sonny Ayers født på Cambridge Memorial Hospital i Canada, noget også Café mom har skrevet om. Han vejede hele 6,57 kilo og slog dermed rekorden som den største baby på hospitalet, siden de begyndte at dokumentere vægten hos nyfødte børn.
Stort chok da de hørte hvad han vejede
Sonny er parrets femte barn og af forståelige årsager blev det til et kejsersnit for Britteney denne gang.
Heldigvis har både Britteney og Sonny det godt. Chance har fortalt til Good Morning America, at de dårligt kunne tro deres ører, da de hørte drengens vægt for første gang.
“Ikke engang i vores vildeste fantasi kunne vi forestille os, at han ville være så stor,” siger han ifølge Café mom.
Forældrene er glade for, at det hele gik godt, og allerede ved første møde med sønnen blev de smaskforelskede.
“Han er vores sidste… en lille solstråle. Han er bedårende,” har Britteney sagt ifølge sitet.
Vi ønsker jer er alt godt!