Kvinde forsvinder sporløst – 27 år senere opdager teenager detaljen og løser mysteriet

Det var i efteråret 1992, at 70-årige Janet Farris var på vej i bil til et bryllup i Alberta i Canada. Men Janet nåede aldrig frem. Hun forsvandt sporløst et sted på motorvejen, og hendes familie hørte aldrig fra hende igen.

Først 27 år senere skulle de kende sandheden. Takket være 13-årige Max Werenka.

FOTO: Youtube. Janet Farris forsvandt i 1992 – 27 år senere løste Max Werenka mysteriet.

Max’ forældre udlejer hytter ved Griffin-søen. En dag påpegede en gæst, at den havde set noget glimte på bunden af søen, omkring tre meter fra stranden, skriver People.

Sammen med en gæst roede 13-årige Max ud for at undersøge sagen. Det han så fik ham til at tabe kæben.

Han syntes, han så en bil ligge med bunden i vejret på seks meters dybde.

FOTO: Youtube

Efter at have søgt lidt rundt på internettet troede de, at de havde løst sagen. En minibus skulle være kørt lige ud i søen i 2009. Heldigvis var det lykkedes at redde alle fire passagerer.

Familien Werenka tænkte ikke mere på bilen. Men så ved en tilfældighed tog historien en uventet drejning nogle dage senere. Et par nye gæster tjekkede ind, og en dag inviterede de en slægtning, som viste sig at være politibetjent.

Da Max og hans mor fortalte om bilen i vandet og spurgte, hvorfor man havde ladet den ligge der, fik de et spørgende blik som svar fra betjenten.

Bilen, som kørte ud i vandet i 2009, var nemlig hentet op efter ulykken.

Max hjalp politiet

Familien fik derefter besøg af yderligere to betjente, som ville tage et nærmere kig på det mystiske bilvrag. Men det lykkedes ikke at finde den. Så besluttede Max sig for at tage sagen i egen hånd. Ved hjælp af et GoPro-camera tilbød han at dykke ned for at forsøge at fange vraget på film. Og det lykkedes.

Politiet sendte straks bud efter dykkere. Da de til sidst fik bilen op, viste det sig at være en sort Honda Accord fra 1986.

Da de undersøgte bilens indre, opdagede de den frygtelige sandhed. Derinde fandt de Janet Farris’ døde krop.

Det seneste spor fra dagen hun forsvandt, var da hun standsede ved en tankstation, omkring 40 minutter fra familien Werenka.

Ifølge CBC skulle Farris-familien have søgt efter hende i mere end et årti. Sønnen George Farris fortæller, at det lykkedes ham at komme igennem de svære år ved at mindes sin mor og al den positive indflydelse, hun har haft på hans liv.

– Jeg tror, at det værste var ikke at vide noget som helst, siger sønnen George Farris, i dag 62 år, til CBC.

– Med Max’ opdagelse får vi en afslutning på historien.

Selvom familien havde på fornemmelsen, at de aldrig ville se Janet igen, kan de nu komme videre og fortsætte med at mindes hende, som den fantastiske mor hun var.

Del gerne for at ære hendes minde og hylde 13-årige Max. Hvis det ikke var for Max havde Janets familie aldrig fået at vide, hvad der var sket med deres elskede mor.