En video filmet indefra i en Uber er gået viralt på nettet i løbet af én nat. Dette fordi indholdet provokerer et stort antal mennesker. Ikke mindst dem, som arbejder inden for service.
Videon er filmet inde i Uber-chaufføren Subhakar Khadkas bil i San Francisco.
Subhakar skulle samle tre piger op, som havde bestilt en tur. Kun to af dem overholdt reglerne omkring mundbind. Men da Subhakar fortalte den tredje pige, hvordan reglerne er, reagerede hun aggressivt.
Det var en solrig eftermiddag i San Francisco, da Uber-chaufføren samlede tre veninder op. Da han så, at en af de unge kvinder ikke bar mundbind, sagde han til hende, at hun skulle bære et for at køre med Uber.
Hostede chaufføren i ansigtet
Han foreslog, at han kunne stoppe ved en tankstation, så hun kunne løbe ind og købe et mundbind, men det forslag faldt ikke i god jord.
“Hvad vil du gøre ved det?”, råber kvinden i videoen, og den aggressive stemning eskalerer hurtigt derefter.
Den unge kvinde råber, at chaufføren kan gå ad helvede til, mens hendes veninder griner.
Kvinden river derefter chaufførens mundbind af for at vise, at hun ikke tager hans opfordring alvorligt.
Videoen gik viralt
Efter at videoen blev lagt op på de sociale medier har mange journalister kontaktet Uber-chaufføren for at få en udtalelse.
Til The Guardian fortæller han, at kvinderne rasede over, at han ikke ville køre dem, hvis ikke alle i bilen bar mundbind.
“De forsøgte at få det til at se ud som om, det var min fejl, da de bestilte Uber uden mundbind”, fortæller Subhakar.
“Pigen, som angreb mig, begyndte at håne mig og spurgte, hvordan jeg kunne stoppe en bil midt i ingenting, men vi var en halv blok fra, hvor jeg hentede dem”.
Chaufføren: “Almindelig opførsel”
Nu vælger chaufføren at dele videoen for at skabe opmærksomhed omkring ham og hans kolleger. Han mener, at det slet ikke er usædvanligt, at folk opfører sig dårligt over for chauffører og andre, som forsøger at passe deres job under pandemien.
“Det er ikke bare over for folk, som kører Uber og Lyfts, det er også mennesker, som arbejder på tankstationer. Mennesker fra hele verden rækker en hånd ud for at fortælle, at de har oplevet denne type opførsel. Men på grund af mangel på beviser fører det ingen steder, og folk lærer at leve med det”, siger chaufføren.
“Jeg håber, at dette kan fungere som et eksempel, så vi kan øge bevidstheden. Så nogen, som bliver angrebet, forhåbentlig taler ud og retfærdigheden kan ske fyldest,” tilføjede han.
OBS: Vi forstår, at dette provokerer mange, men vi beder jer holde racistiske kommentarer og personlige angreb for jer selv. Vores kommentarfelt skal ikke være fuld af had. Det er muligt at udtrykke sin mening alligevel.