Kvinde skal giftes og beder sine seje bedstemødre og oldemor om at være blomsterpiger

Et bryllup er en stor og særlig dag. Det er starten på et nyt kapitel i ens liv med sin nye ægtefælle – men det er også en mulighed for at fejre dagen med sine venner og familie, ens kære som hjalp med at opfostre en og hjalp en til at komme til det punkt i livet, hvor man er nu.

Foto: Pixabay

Det er derfor, det er en tradition at give ens kære ærefulde opgaver under ceremonien, såsom brudepige eller forlover, for at vise, hvor vigtige disse folk er for en.

Opgaven som “blomsterpige” bliver tit givet til små piger – niecer eller andre unge familiemedlemmer – men en brud valgte at gøre noget helt andet: hun gav positionen til fire bedstemødre i familien!

Lyndsey Raby var forlovet og havde bryllupsdagen sat til 22. september 2019. Mens hun forberedte brylluppet, vidste hun, at hun ville gøre noget særligt for fire specielle kvinder i sit liv.

– Så snart jeg blev forlovet, ville jeg involvere de her kvinder, fortæller Lyndsey Raby til HuffPost.

– Jeg er så velsignet over at have dem alle her, så jeg ville have de var en del af det også.

De fire kvinder omfatter brudens 90-årige oldemor, hendes to bedstemødre og gommens bedstemor.

Iklædt matchende blå blondekjoler gik de fire kvinder ned ad kirkegulvet, mens de smed blomster fra dem fra tasker som sagde “Her kommer bruden”.

Fotografen Natalie Caho var med til ceremonien i Benton, Tennessee og fangede det smukke øjeblik. De var som ingen andre blomsterpiger, hun havde set.

– Jeg har set mange søde blomsterpiger, men disse fire tøser er bare toppen, skriver Natalie Caho på Instagram.

Festens hjerte

De var ikke bare en særlig tilføjelse til ceremonien… de var åbenbart også festens hjerte!

– Da Lyndsey sagde, at hun skulle have fire bedstemødre som sine blomsterpiger, var jeg ikke forberedt på den energi, som de fire tøser havde med!, fortæller Natalie Caho til Insider.

– Deres energi var hele dagen som små piger, der har den samme rolle, og de havde så meget sjov hele dagen med at være så stor en del af Lyndseys dag og dele spotlyset med hende, tilføjer Natalie Caho.

– Det viser virkelig, at alder bare er et tal.

Nogle af os er velsignede med at have ældre mennesker i vores liv, der kan give deres viden og erfaringer videre til os. Nogle gange er det bedste selskab en brud kan have på sin bryllupsdag en kærlig gruppe kvinder, som har været gennem det.

– De fleste piger er heldige bare at have en bedstemor til stede. Og det faktum, at [Lyndsey] havde fire, er en stor ting, som hun gerne ville værdsætte, siger Natalie Caho til HuffPost.

Bruden anbefaler at give sine ældre en særlig plads i ceremonien:

– Det betyder så meget for dem, og det vil betyde så meget mere for dig, siger Lyndsey Raby.

– Jeg tror, at de var mere begejstrede end mine brudepiger.

Sikke en skøn idé! Forhåbentligt kan flere brude have ældre kvinder i deres liv, som de viser deres påskønnelse!