At leve som hjemløs tror jeg intet menneske ville vælge – af fri vilje. Det er noget, som man kan rammes af. De, som lever deres liv på gaden får møder trods dette sikkert ofte en hel del blikke, som kigger på dem med afsky. Det er meget trist og noget, jeg synes folk i så fald skal stoppe med!
Den her historie handler om en kvinde, som ville gøre en forskel.
Den godhjertede kvinde hedder Casey Fischer. En dag, da hun sad inde på en café, så hun hvordan en hjemløs mand samlede et par mønter op. Han lod til at have tabt dem på gaden og syntes at behøve hver eneste krone, eller i det tilfælde snarere dollar og cent, han kunne få fat i.
Casey fulgte ham lidt tid på afstand. Efter lidt tid så hun, at han gik ind på den café, Dunkin’ donuts, hvor Casey selv sad.
Da overhørte hun hans kommentar til ekspedienten: Han havde kun formået at samle sammen til en sølle dollar, som svarer til godt seks kroner.
Dunkin' Donuts is giving customers free coffee on Nevada Day!(Pic: Dunkin' Donuts)Read more >http://bit.ly/2yNPJ37
Posted by FOX5 Las Vegas on Tuesday, October 24, 2017
Casey traf da et valg. Hun rejste sig op, gik mod manden og sagde noget i stil med: Må jeg byde på en kaffe og sandwich?
Manden var ikke specielt flink i øjeblikket, men han takkede ja til hendes generøse tilbud.
Næste spørgsmål hun stillede var, om han ikke ville slå sig ned og gøre hende selskab ved bordet.
Han så først lidt chokeret ud, men tog kaffen og sandwichen med og satte sig ned. Han fortalte, at han hed Chris og forklarede hvorfor, hans opførsel var som den var. Han afslørede det, som Casey mistænkte – at han var hjemløs, og at folk derfor plejede at være modbydelige over for ham.
Så valgte han også at bekendtgøre noget for Casey: Det var stoffer, som gjorde ham hjemløs, og han afskyede sig selv for dette.
https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10210930784579979&set=a.1482686881514&type=3
Chris fortalte Casey, at hans mor var død af kræft for længe siden. Men han havde stadig en drøm, og den rørte virkelig Casey. Chris fortalte, at han ville være den søn, som hans mor kunne være stolt af.
De to snakkede i en time, hvis ikke mere, inden Casey, som studerede, kiggede på uret og forklarede, at hun var nødt til at gå tilbage til skolen.
De havde snakket længe, selvom det nok ikke føltes sådan, og lektionen ville snart begynde.
Men da hun rejste sig op og ville forlade caféen og Chris, bad han hende vente – bare et kort øjeblik.
Casey så på den hjemløse mand, hvis livshistorie havde rørt hende og bevidnede, hvordan han tog en kuglepen frem og en lille, krøllet seddel. Han ville skrive en besked.
Til sidst satte han punktum – og trykkede sedlen i kvindens hånd. Samtidig bad han lidt for sjov om tilgivelse, han var nemlig ikke særlig stolt over sin håndskrift…
Så sagde de farvel til hinanden og fortsatte med deres liv.
Casey gik til bilen, åbnede sedlen – og forstod nu, at det hun havde gjort for manden, var så meget større og vigtigere end “bare” at byde en hjemløs på mad. Hun lagde sedlen op på Facebook. Der stod sådan her:
“Jeg ville tage mit liv i dag, men takket være dig, vil jeg ikke længere. Tak du gode menneske.”
En lille, men almindelig gestus, lidt omtanke eller bare et smil til en anden kan gøre en større forskel end vi tror! Tænk på det næste gang du møder nogen, som ikke har det lige så godt som dig. Vi har som regel ingen anelse om, hvad vores medmennesker bærer med sig i deres “livsbagage”. En ting er dog sikker: Vi er alle lige meget værd.
today I went to Dunkin and saw a clearly homeless guy singing on the side of the road and picking up change. Eventually…
Posted by Casey Fischer on Wednesday, May 20, 2015
Casey kan virkelig være stolt over, hvad hun gjorde for den her mand! Del gerne hendes historie videre, hvis du også synes, det er vigtigt, at vi SER og TAGER OS AF hinanden! Ha en god dag!
Her kan du få hjælp, hvis du har det dårligt:
Hvis du har det så dårligt, at det føles uudholdeligt eller du har selvmordstanker, skal du straks tage kontakt til en psykiatrisk akutmodtagelse eller ringe 1813.
Livslinien: 70 201 201
Voksne over 18 år:
Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse: 38 64 18 00
Børn og unge under 18 år:
Klinik for selvmordsforebyggelse hos børn og unge: 40 12 98 50
