Hver dag dør tusindvis af ældre på plejehjem.
Mange venter ivrigt på besøg eller i det mindste en telefonsamtale fra nogen i familien. Men ofte er vi for travle til at tage os den tid, vi måske burde.
I livets slutning forlader mange ældre desværre livet med en følelse af ensomhed og fortvivlelse. Og sådan burde det ikke være!
Sygepljerskerne på dette plejehjem betragtede denne gamle, skrøbelige kvinde, da hun ventede på det sidste åndedrag.
Efter at hun gik bort, ryddede personalet op i den gamle kvindes rum, og det var der, de fandt noget, som rørte dem dybt til tårer. Men deres hjerte blev også fyldt med skyld.
I skabet lå et digt, nedskrevet af kvinden, som gik bort:
Tag aldrig for givet, at ældre ikke ser ting længere. De lever og føler præcis som du og jeg. I vores aldrende krop bor en anden, som vil stadig er ung, selvom alle organerne ikke samarbejder, som de gjorde engang.
Tag de kloge ord med dig fra denne gamle kvinde. Når du ser en gammel person, så behandl ham eller hende med respekt og værdighed.
Del gerne digtet med alle, du kender, så at alle kan læse det.