At blive forælder er, ifølge mange, det største, som kan ske i et menneskes liv.
At sætte et barn i verden er dog ikke nogen nem opgave. En fødsel er sjældent smertefri, og alt fra blod til andre kropsvæsker forekommer.
Da dette unge par skulle have deres første barn, virker det som om, at manden slet ikke var forberedt på, hvad der ventede, og hans opførsel på fødestuen fik alle til at bede kvinden om at forlade ham.
En ung mor henvendte sig til forummet Reddit for at dele sin første fødsel. Men det var ikke fødslen og glæden over at have bragt sit barn til verden, der var i fokus, men hvordan faren til barnet opførte sig på fødestuen.
I sit indlæg fortæller hun, at parret havde datet i et stykke tid, og at alt var fint, men da hun fødte deres første fælles barn, så viste manden sig fra en helt anden side.
Kvinden fortæller, at hun gennemgik en vaginal fødsel, og at det var smertefuldt, skriver Cafemom.
”Jeg skreg MEGET, og hver gang jeg gjorde det, hviskede han noget i stil med ’kan du lade være med at skrige, du gør mig virkelig pinlig’”, skriver moren på Reddit.
Kaldte hende pinlig
Smerten var ulidelig, og kvinden kastede op flere gange. Men i stedet for at støtte sin elskede, valgte manden at dække ansigtet med sine hænder, som om han skammede sig.
”Da jeg holdt jordemoren i hånden for trøst, hviskede han ’slip hende, stop med at være så pinlig’”, skriver kvinden.
Han påpegede også, at den stilling kvinden fødte i var ”pinlig” og kaldte hende for vulgære navne.
”Jeg er virkelig ked af hans opførsel den dag, især da det var da, jeg behøvede hans støtte mest. Når jeg prøver at tale med ham om det, nægter han, at han nogensinde har sagt det, og at jeg er dum…”, skriver kvinden.
Da andre kvinder læste indlægget, blev de alle forfærdede og flere krævede, at hun skulle forlade ham.
Opførslen vækker stor vrede
”Jeg sked på mig selv (meget) mens jeg havde en sammentrækning, så gik mit vand et minut efter”, skrev en i kommentarfeltet og tilføjer:
”Det siger jeg for at forsikre dig om, at din kærestes opførsel IKKE er normal og IKKE er acceptabel. Du er ikke dum. Det her er et kæmpe rødt flag og en stor indikator på, hvordan hans fremtidige opførsel kommer til at se ud i stressede situationer”
”Fødsler er ikke smukke. Det er smukt at bringe et liv til verden, men alt andet er nej. Masser af væske og sådan noget,” skrev en anden.
”Vær sød at afslutte det her forhold. Han var rent ud sagt grusom over for dig, da du var mest sårbar. Dette handler ikke om, at han frøs eller var usikker på, hvad han skulle sige for at trøste dig. Det var ham, som aktivt trak dig ned, mens du behøvede ham mest”, skrev en tredje.
”Det her er ikke et spørgsmål om umodenhed. Du fornærmer og ydmyger ikke din partner, mens de føder dit barn, fordi du er umoden. Du gør det, fordi du er et stort røvhul”, skrev en fjerde.
I en opdatering af indlægget vender kvinden tilbage og fortæller, at hun fik hjælp, og at hun besluttede sig for at forlade manden.
Hvad tænker du om dette?