Læge ignorerede forældrenes bekymring da sønnen pludselig tog på i vægt – nu er den 3-årige død

En lille dreng døde onsdag efter en lang kamp mod en usædvanlig form for kræft. Forældrenes gribende ord lader ingen uberørt.

I 2021 begyndte Morgan Ridler, som dengang var 2 år gammel, pludselig at gå op i vægt og få usædvanligt meget kropsbehåring. Noget, der gjorde hans forældre bekymrede, skriver The Sun. 

De besøgte hospitalet i april for at finde ud af, hvad der var galt. Men lægerne beskyldte dengang parret for at give drengen for meget mad og sendte dem hjem.

Mavefornemmelsen fortalte dem dog, at noget var galt, og de nægtede at give op.

Viste sig at være uhelbredelig kræft

Flere måneder senere, i oktober, blev deres værste mareridt pludselig til virkelighed.

Morgan
Foto: Instagram/ @Morgans_army_

Det viste sig, at Morgan var ramt af en usædvanlig form for kræft og en tumor på binyrerne, ifølge Daily Mail. 

Men da var det desværre allerede for sent, og kræften havde spredt sig til lungerne.

Hans store drøm gik i opfyldelse

For nogle dage siden blev der arrangeret en stor bilparade for den uhelbredeligt syge dreng uden for familiens hus i Wales, Storbritannien. 

Morgan
Foto: Instagram/ @Morgans_army_

En hel skare samledes for at vise familien deres støtte og give Morgan en rigtig drømmedag.

Over 7000 køretøjer dukkede op på gaden, såvel som et orkester og mange andre, der ønskede at hylde ham. Drengen så på med store øjne.

Døde onsdag morgen

Men den 28 juni kunne hans lille krop ikke mere, og han faldt i søvn for sidste gang. Om få dage ville han være fyldt 4 år.

Familien delte den tragiske nyhed gennem et gribende opslag på Instagram:

“Vores fine dreng påbegyndte sit næste store eventyr omkring klokken 5.30 i morges. Han var fredfyldt og tilpas med familien omkring sig. Selvom det hele gik hurtigere, end vi nogensinde kunne have forestillet os, så var Morgan i kontrol til sidst, vel vidende, at han var tryg, og at vi var hos ham,” skriver hans mor Natalie. 

“Ikke mere smerte nu, du kæmpede så hårdt så længe, du smilede altid uanset hvad, du grinede altid, du var altid kærlig. Selvom jeg ville ønske, at dette aldrig var sket, så ved jeg, at vi er bedre mennesker for at have kendt og elsket dig. Du har lært os at være mere og elske mere. Du har givet os mere kærlighed, end jeg nogensinde havde troet var muligt, du har skabt styrke for al fremtid, og vi er så taknemmelige for dig. Vores Morgs. Vores Squishy.”

Foto: Instagram/ @Morgans_army_

Alle vores tanker går til familie i denne svære stund. Hvil i fred, lille ven.