Foto: Pexels (genrefoto) + Toxophilus/Wikimedia

Lægerne kan ikke helbrede 33-årige Michelle – alligevel tvinger jobcentret hende til at arbejde

33-årige Michelle er så syg, at hun ikke er i stand til at arbejde.

Hun er kronisk syg og er erklæret fuldt uarbejdsdygtig. Det har hun lægernes ord for.

Alligevel tvinger jobcentret i Næstved kommune hende til at komme i arbejdsprøvning. Derfor har hendes mor, Jette, nu skrevet et åbent brev, som er offentliggjort i Ekstra Bladet – hvor hun trygler Næstved Kommune om at lade hendes datter kæmpe for sit liv i fred.

Ifølge Jettes åbne brev i Ekstra Bladet har Michelles læge vurderet, at hun er kronisk syg og ikke kan arbejde. Lægen mener, at det er helt rimeligt at lade Michelle få førtidspension.

Men lægen lader til at tale for døve ører.

Ifølge Jettes brev nægter jobcentret i Næstved Kommune nemlig at give 33-årige Michelle sygedagpenge, og de har blankt afvist at tildele hende en førtidspension. Årsagen?

Kan blot prøve at holde hende i live

De tror på, at Michelle stadig kan bidrage med noget på arbejdsmarkedet. Det skriver Ekstra Bladet.

Ifølge Jette har Michelle i alt 12 kroniske sygdomme – herunder en uhelbredelig tarminfektion.

– Lægerne kan blot forsøge at holde hende i live længst muligt, men på trods af lægernes udtalelser mener Pensionsnævnet i Næstved Kommune, at hun skal arbejdsprøves ‘for noget arbejdsevne må der være’, og Næstved Jobcenter vurderer, at hun er for syg til rehabilitering, men rask nok til ikke at kunne modtage sygedagpenge, skriver Jette ifølge Ekstra Bladet.

Hvad synes du om, at kommunen tvinger Michelle til at arbejde, selvom hun er livstruende syg? Fortæl din holdning i kommentarerne på Facebook.