Emily Gavigan var en almindelig ung og glad 19-årig. I 2009 læste hun på universitetet, havde masser af venner og en kæreste.
Men en dag begyndte hendes personlighed pludselig at forandre sig. Forældrene opdagede, at hun talte mærkeligt og usammenhængende. Hun var også paranoid, en opførsel, der var meget ulig hende.
En eftermiddag forsvandt hun bare sporløst. Et døgn senere dukkede hun pludselig op udenfor sine bedsteforældres hus og fortalte, at hun var blevet jagtet af en lastbil. Her vidste familien, at det stod rigtig skidt til med deres datter.
Men de havde ingen anelse om, hvor skidt det var.
Emily var kørt hele vejen fra Pennsylvania til New Jersey uden penge. Da hun kom frem til bedsteforældrenes hus, var hun bange og sagde, at hun var blevet jagtet af en lastbil hele vejen.
Hendes morfar så gennem vinduet, men kunne ikke se nogen lastbil. Da Emilys forældre kom for at hente deres datter, vidste de, at de måtte søge hjælp. Deres datter var syg.
– Emily var som en anden person. Vi vidste ikke, hvem hun var. Vi var gået fra at have en helt normal datter, glad og livlig med en lys fremtid, men pludselig kollapsede alt, siger Emilys far Bill Gavigan til CNN.
Lægerne troede, præcis som Emilys forældre, at hun var psykisk syg. De mistænkte, at det var skizofreni. Men ingen medicin hjalp, og ingen prøver viste noget. Emily fik det bare værre.
Nu troede lægerne i stedet, at det drejede sig om en hjernetumor. Men trods grundige undersøgelser fandt de ingen tegn på, at det var det. Forældrene blev mere og mere bange, og Emily blev kun sygere.
Til sidst var det så galt, at datteren ikke længere kunne tale.
Men en dag skete noget. En slægtning til familien så et tv-program om en journalist, som var blevet ramt af de samme symptomer som Emily. Hun hed Susannah Cahalan.
Susannah havde en sjælden autoimmun sygdom kaldt anti-NMDA-receptorencephalit. Sygdommen blev opdaget i 2007 og menes primært at ramme unge kvinder. Det, der sker for den ramte er, at antistoffer prøver at bekæmpe vigtige dele af hjernen, hvilket påvirker de kognitive evner.
Man kan forklare det som om, at hjernen brænder. Hvis man ikke får behandling, er sygdommen en dødsdom.
Familien Gavigan kontaktede straks Emilys læge og bad dem teste hende. Lægerne tøvede. De troede bare, at forældrene var i fornægtelse og ikke ville indse, at Emily var psykisk syg.
Men til sidst gik de med til at teste hende. Testen var positiv.
Endelig havde de en diagnose. Emily fik straks behandling og blev overflyttet til et andet sygehus for at blive behandlet af de læger, der havde behandlet Susannah Cahalan.
Der gik et år, før de havde den rigtige diagnose, men Emily endte med at blive sig selv igen.
Det var rent held, at familien kom til at se programmet om Susannah Cahalan. Ellers havde de måske aldrig fået den rigtige diagnose, og Emily havde ikke overlevet. Desværre er de ikke alene. Endnu en familie så en dokumentar om sygdommen og genkendte symptomerne hos deres 6-årige datter Madison.
Madison er 10 år i dag og lever, fordi forældrene så programmet og bad lægen om at teste datteren.
Belinda Lennox er forsker hos University of Oxford, og hun mener, at man bør teste flere personer for denne type sygdom, skriver CNN. Efter at have hørt om de tre tilfælde tænker hun på, hvor mange der ikke har den rigtige diagnose.
Emily var skræmmende tæt på at miste livet til denne sjældene og uhyggelige sygdom. Sikke et utroligt held, at de fandt den rigtige diagnose til sidst.
Hvor godt, at hun er helt rask i dag!
Herunder kan du se et tv-interview med både Emily og Susannah Cahalan.
