Efter at have været en venlig, social og afslappet pige, begyndte Emily Gavigan pludseligt at udvise en ændret opførelse, da hun begyndte at studere på universitetet. Pludseligt blev hun paranoid, hun mumlede ofte og udtrykte konstant frygt for, at der skulle ske hendes familie noget slemt.
Emilys opførelse blev værre og værre, og hendes forældre var forvirrede og urolige over, at de ikke kunne forstå, hvad der havde ramt deres datter.
Da Emily en dag blev udsat for en ekstrem farlig situation i trafikken, fordi hun troede, at hun blve forfulgt, ville lægerne lave en psykologisk test på hende, men det var faren som skulle gøre en uventet opdagelse.
Det var da Emily havde kørt skødesløst i fire timer for at komme til sin mormor, at familien indså, at hun havde brug for hjælp. Emily var nemlig sikker på, at en lastbil forfulgte hende, hvilket gjorde, at hun havde kørt overfor rødt hele dagen.
Men der var ingen lastbil at se, hvilket gjorde familien bange for, at hun var til fare for sig selv. Emilys far nægtede dog at tro, at hans datter pludseligt ud af det blå var blevet mentalt syg, han stod fast på, at der var sket noget.
Emily blev taget ind til undersøgelser for psykiske forstyrrelser, men lægerne kunne ikke finde ud af, hvad problemet var.
Faren knækkede gåden
En dag kom det store chok. Emilys forældre var blevet opfordret til at se et tv-program, hvor der blev talt om noget, som passede på beskrivelserne af Emilys opførelse.
I tv-programmet fortaltes historien om Susannah Cahlan, en reporter fra New York Post, som på under en måned troede, at hun var blevet gal. Historien mindede rystende meget om Emilys – så familien bad lægerne om at lave nye tests.
Reporteren havde fået en sygdom, hvor konsekvensen var, at immumforsvaret angreb dele af hjernen, hvilket skabte fysiske skader på hjernen.
Lægerne ville ikke lytte til familiens spekulationer efter et tv-program – de troede bare, at familien benægtede Emilys mentale problemer.
Forældrene havde ret
Til sidst testede lægerne Emily for samme sygdom – og resultatet kom tilbage positivt. Endelig kunne Emily få det rigtige diagnose.
Det tog lang tid at behandle hende – men Emily kom langsomt, men sikkert tilbage i løbet af året. Efter 12 måneder kunne kun igen vende tilbage til det normale liv, som hun havde, inden sygdommen overtog hendes sind.
Senere var Emily med i Susannah Cahalans tv-program for at fortælle, at indslaget faktisk havde reddet Emilys liv. Og hun kunne næsten ikke tro, at hendes egen historie i fjernsynet havde reddet en ny pige. I en helt anden ende af landet havde en familie bekymret sig over deres 6-årige datter i et stykke tid, som udviste samme symptomer som Emily og Susannah havde haft.
Nu er pigen 10 år, og lever et sundt og lykkeligt liv fordi Emily delte sin historie.
Som forældre kender man sine børn ind og ud – og om noget bør lægerne lytte mere til, hvad forældre har at sige om deres børn.
Del den her artikel med dine venner for sprede historien. Måske redder Emilys historie igen en anden som er ramt. Dine venner kommer til at takke dig!
