Da Johnathon Grayer kørte sin lejede lastbil ind i en skolebus, kom han alvorligt til skade.
Men i stedet for at ringe efter hjælp, sprang han selv ud af lastbilen og brugte sine sidste minutter i livet på at hjælpe skolebørnene i bussen.
Skolebussen i Georgia, USA, satte elever af, da den 25-årige Johnathon Grayer kørte ind i den.
Omkring ti børn befandt sig i bussen, da Johnathon løb derhen og begyndte at hjælpe dem i sikkerhed.
Døde på hospitalet
Betjenten Shane Copeland siger, at billeder fra bussens overvågningskamera viser, hvordan Grayer løfter sæderne for at få børn fri, som sad fast under dem, ifølge WRCBtv.
Efter at have hjulpet børnene i sikkerhed, blev Grayer bragt på hospitalet, hvor han senere døde af sine skader.
Veronica og Isaiah Grayer beskriver deres søn, Johnathon Grayer, som en mand med et hjerte af guld, som ”havde et smil på læben”.
Hun tilføjer: ”De sagde, at af en eller anden grund, så rev han bare hele sædet ud af bussen med børnene, og jeg tænkte bare “Wow”.
Forsøgte at berolige børnene
Hun siger, at hendes søn endda forsøgte at berolige børnene på bussen.
”Han sagde til et lille barn, at de skulle have is. Og forældrene sagde, at barnet spurgte ‘Hvor er manden, som hjalp mig af bussen? For vi skulle hen og spise is’”, siger hun ifølge News4jax.com.
”Efter at det skete, kollapsede han og var glad. Det var som om, at Gud sagde ’Du gjorde, hvad jeg ville, at du skulle gøre’”, siger Johnathons far Isaiah Grayer.
Ifølge Georgia State Patrol, var der mere end et dusin elever i bussen. 12 af dem skulle være bragt på hospitalet med ikke-livstruende skader, ifølge News4jax.com.
Johnathon døde som en helt – han sørgede for at hjælpe børnene i sikkerhed, inden han tog sig sidste åndedrag.
Mine tanker går til familien og pårørende. Hvil i fred.