Lastbilchauffør fortrød sin “idiotiske” beslutning om at gå til fest under pandemien – nu er han død

Mange mennesker har ikke set deres venner eller familie i flere måneder under corona-pandemien. Men langt fra alle har holdt sig til restriktionerne og det selvom man dermed har udsat både sig selv og andre mennesker for fare.

Lastbilchaufføren Thomas Macias følte en lettelse, da restriktionerne i Californien begyndte at lempes og fejrede friheden ved at gå til fest.

Hvad han ikke vidste var, at det skulle koste ham livet.

Meget forsigtig

Ifølge Gus Lopez, Thomas’ svoger, var han meget forsigtig, når det gjaldt coronavirussen.

– Han havde diabetes, så han gjorde alt for at holde sig isoleret. Han havde altid mundbind på, når han var nødt til at gå ud, siger Gus Lopez til CBS News.

Men da Californiens guvernør lempede på restriktionerne i begyndelse af juni, deltog Thomas i en grillfest.

Foto: Gofundme/Shutterstock

Lige efter festen besøgte han sin elskede søster og svoger. De så straks, at der var noget helt galt.

– Vi kunne se, at han ikke havde det godt, han var lidt svedig, men han sagde, at det bare var relateret til hans diabetes, fortæller Thomas’ søster.

Men det var ikke hans diabetes, som var på færde.

– Vi har forstået det som, at en af mændene der var til festen ringede og fortalte, at han havde vidst, han havde covid-19, men ikke fortalt det til nogen. Og så havde han fortrudt og var begyndt at ringe rundt til alle som var der og bedt dem om at blive testet, fortæller Gus Lopez.

Thomas var hurtig til at lade sig teste og desværre vidste det sig, at han var blevet smittet.

Bekymrede sig meget

Den 20. juni fortalte Thomas på de sociale medier, hvor meget han fortrød, at han deltog i festen.

“Jeg gik ud for et par uger siden og fik coronavirus. På grund af min dumhed satte jeg min mor, mine søstre og min families helbred på spil. Det har været en meget smertefuld tid. Det her er ingen spøg. Hvis du absolut må ud, skal du have maske på og holde social afstand”, skrev han i sit indlæg.

Dagen efter indlægget blev han ført med ambulance til sygehuset, hvor han blev placeret i respirator. Men hans krop var afkræftet, så han døde senere samme dag.

“Følg restriktionerne”

Ifølge Thomas’ familie var han først vred på personen, som var gået til fest med corona, men vreden vendte sig senere mod ham selv over at have udsat sin familie for fare.

Heldigvis virker hans familie ikke til at være blevet smittet. Men de kommer for altid til at leve med sorgen over at have mistet en bror, søn og ven.

– Det her dræber mennesker. Folk bør følge de retningslinjer som findes. Ikke hvad regeringen beder os om, men derimod hvad de læger og eksperter, som virkelig ved hvad de taler om, siger, siger familien.

Man kan ikke være andet end enig. Sammen mindsker vi smittespredningen. Følg restriktionerne og hold ud.

Der findes håb.

 

Læs mere om...