Lavede 1 000 måltider til orkanens ofre – men får ingen opmærksomhed

Da restaurantejerne Phe Nguyen og Binh Nguyen i amerikanske Port Arthur, Texas, så katastrofen med deres egne øjne, var det uden tøven, at de rakte hånden ud for at hjælpe til. 

Så i denne svære tid begyndte de at knokle nat og dag på deres restaurant Sake Sushi Bar and Lounge – for at hjælpe alle orkanens ofre med lækre måltider.

På bare en dag formåede de at tilberede tusindvis af madpakker, som blev delt ud!

Billedkilde: Keith Nguyen (Facebook)

Alligevel fik heltene ingen som helst opmærksomhed i medierne. 

Restaurantejerne var lidt ligeglade – de var på ingen måde ude efter anerkendelse, men Phe Nguyens søn Keith synes, at de fortjente en form for hyldest… og besluttede sig for at fortælle om indsatsen i et Facebook-opslag.

“I dag hjalp de, personale og frivillige, med at lave mere end 1 000 måltider til ofrene, ambulancepersonale og andre frivillige. Min far og onkel er begge meget ydmyge omkring det, men jeg synes, at de i det mindste fortjener opmærksomhed og hyldest for alt, de har gjort”, skriver Keith Nguyen.

Billedkilde: Keith Nguyen (Facebook)

“Hvis du nogensinde er i området, bør du stoppe op og vise din støtte til disse hårdtarbejdende mænd – eller i hvert fald dele deres gode gerning på Facebook. De fortjener det”, afslutter Keith Nguyen. 

Men Keith havde ingen anelse om, hvilken gennemslagskraft opslaget ville have. I skrivende stund er det delt mere end 400 000 gange – og har fået mere end en million interaktioner i alt. 

“Ord kan ikke beskrive vores taknemmelighed, og tak for jeres store gerning. Vi er alle forenede!”, kommenterer en bruger blandt andet. 

Billedkilde: Keith Nguyen (Facebook)

Nu synes jeg, at vi hjælper hinanden med at dele opslaget videre for at hylde restaurantens vidunderlige initiativ. Sikke helte!

Exit mobile version